John Fredriksen i nyt opkøb - denne gang i Valaris

Med et aktieopkøb på fem procent gør John Fredriksen sig til storaktionær i det amerikanske boreselskab Valaris. Parterne indgår samarbejdsaftale. Opkøbet er det seneste af flere Fredriksen-opkøb.
John Fredriksen. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
John Fredriksen. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Den norsk-cypriotiske shipping-milliardær John Fredriksen har købt sig ind i det amerikanske boreselskab Valaris og er nu storaktionær med fem procent af aktierne, meddeler Valaris.

Opkøbet er sket via selskabet Famatown Finance Limited, som indirekte er kontrolleret af John Fredriksen via trust-fonde. Famatown Finance indgår i John Fredriksens Seatankers Group.

Valaris er konkurrent til Fredriksens selskab Seadrill.

Valaris meddeler samtidig, at virksomheden har indgået en "støtteaftale" med Famatown, der på visse betingelser giver en repræsentant for Famatown observatørstatus i Valaris' bestyrelse.

Aftalen giver desuden Famatown adgang til en egentlig bestyrelsespost i Valaris, hvis Famatown øger sin aktieandel i Valaris i et omfang, som "bestyrelsen finder tilstrækkeligt" ifølge meddelelsen.

"Seatankers Group har givet udtryk for, at den er fast besluttet på at være en langsigtet aktionær og samarbejde med virksomheden som en resource og partner for at fortsætte med at skabe langsigtet værdi for Valaris' aktionærer," hedder det i meddelelsen fra Valaris.

Fredriksens opkøb kommer kort efter, at Valaris gjorde Anton Dibowitz til administrerende direktør. Dibowitz har mere end 20 års erfaring fra drilling-industrien bl.a. gennem otte år hos John Fredriksens Seadrill, hvor han var topchef i fire år frem til oktober 2020.

Valaris var i foråret gennem en restrukturering efter en langvarig krise, hvor virksomheden var under amerikansk konkursbeskyttelse, såkaldt Chapter 11.

Virksomheden kom ud af tredje kvartal med en driftsindtjening målt på EBITDA, der steg 80 pct. til 29,8 mio. dollar i forhold til kvartalet forinden.

Omsætningen steg i tredje kvartal til 327 mio. dollar fra 293 mio. dollar i andet kvartal.

John Fredriksen har været på storopkøb i fremmede aktier i den senere tid. I efteråret købte Fredriksen 10 pct. af det belgiske tankrederi Euronav, og der er blevet spekuleret i sektoren over normandens intentioner.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Valaris går frem i tredje kvartal

Topchef i Valaris træder tilbage - ny midlertid CEO udpeget 

Tidligere Seadrill-boss bliver ny topchef i Valaris 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også