USA sender mere olie på markedet - 50 mio. tønder rækker ikke langt

Store lande koordinerer udpumpning af råolie til markedet for at få prisen på brændstof til at falde.
Foto: Kevin Lamarque / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Lamarque / Reuters / Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

USA vil sammen med Kina, Japan, Indien, Sydkorea og Storbritannien sende mere olie ud på markedet fra deres strategiske oliereserver.

Samlet vil USA sende 50 mio. tønder ud fra landets strategiske oliereserver, hvoraf de 18 mio. tønder vil blive sendt ud hurtigt.

Men de rækker ikke langt. Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank, påpeger, at det er vigtigt at have perspektiverne på plads:

"Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at den daglige efterspørgsel efter olie ligger på knap 98 mio. tønder i 2021. I den sammenhæng rækker de 50 mio. tønder olie ikke længe," skriver Kim Blindbæk om tiltaget og fortsætter:

"Vi vurderer dog, at beslutningen er et signal om, at politikerne er klar over, at de høje energipriser skader forbrugere og virksomheder. Vi har nemlig allerede set, at inflationen er steget kraftigt på grund af de høje energipriser. Det rammer forbrugernes købekraft og i sidste ende privatforbruget og den økonomiske vækst."

Beslutningen fra de seks lande kommer forud for de næste møde i Opec+, der i øjeblikket begrænser olieproduktionen i kølvandet på coronakrisen.

"Opec+ skruer langsomt op for oliehanerne ved at øge den daglige olieproduktion med 400.000 tønder om dagen hver måned ind i 2022. Vi vurderer, at beslutningen om at frigive strategiske oliereserver øger risikoen for, at Opec+ tager planen om at øge kartellets egen olieproduktion til genovervejelse. Det betyder, at Opec+ kan hæmme Bidens plan om at få olieprisen presset ned," vurderer Sydbanks seniorøkonom.

Det er første gang, at beslutningstagerne i Washington har koordineret sådan et træk med nogle af verdens største olieaftagere, siger talsmænd ifølge Reuters.

Det næste møde mellem Opec og dets allierede er sat til den 2. december.

Før meldingerne kostede en tønde WTI-olie omkring 75,60 dollar. Tirsdag eftermiddag er olieprisen steget til 77,34 dollar per tønde.

Dan Jørgensen afviser dansk dobbeltmoral på olieområdet

Oliepriser falder på snak om frigivelse af oliereserver 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også