EnergiWatch

Oliemarkedet åbner i plus efter hård uge

Den seneste uges negative stemning på markedet bunder i efterspørgselsbekymringer relateret til den hurtige spredning af Deltavarianten.

Foto: Jacob Ehrbahn

Prisen for olie stiger mandag morgen efter syv dage med fald.

Den seneste uges negative stemning på markedet bunder i efterspørgselsbekymringer relateret til den hurtige spredning af Deltavarianten.

Det skriver Reuters.

Futures på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 66,27 dollar mod 65,77 dollar fredag eftermiddag. Futures på den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 63,19 dollar mod 62,81 dollar fredag eftermiddag.

I sidste uge faldt begge oliefutures mellem 8 og 9 pct., mens flere lande genindførte restriktioner på blandt andet rejser og transport. Særligt i Kina, der er verdens største importør af råolie, er der lagt en hård linje i kampen mod corona, som påvirker de globale forsyningskæder.

Samtidig tynges prisniveauet af en stigende dollarkurs, som gør råvaren relativt dyrere for udenlandske købere.

Mandag er den negative tendens imidlertid vendt til stigninger i de tidlige handelstimer. Alligevel skal man ikke forvente store stigninger i ugens løb, mener Kazuhiko Saito, der er chefanalytiker ved Fujitomi Securities.

"Vi venter at se yderligere korrektioner i løbet af ugen, men markedsstemningen vil formentlig forblive pessimistisk med voksende bekymringer over en lavere global brændstofefterspørgsel," vurderer Kazuhiko Saito over for Reuters.

Transocean og Dolphin Drilling vil købe Seadrills rig-flåde i milliardhandel

Gas bliver det kulfri Fjernvarme Fyns støttehjul 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs