Faldende økonomisk aktivitet vækker bekymring på oliemarkedet

Nu har nye meldinger om yderligere restriktioner, høje smittetal og lave aktivitetsniveauer skabt bekymringer på markedet, hvilket tynger oliepriserne.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne falder lidt i de tidlige handelstimer tirsdag, da bekymringer om flere restriktioner og mindre økonomisk aktivitet i nøglelande vokser sig større blandt investorer.

Coronavirussets Delta-variant har nu spredt sig til 14 af Kinas 32 provinser.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 72,92 dollar mod 73,21 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,28 dollar mod 71,47 dollar mandag eftermiddag.

I sidste uge overgik begejstringen for de globale vaccineudrulninger investorernes frygt for aftagende brændstofefterspørgsel i lyset af Delta-variantens hurtige spredning.

Nu har nye meldinger om yderligere restriktioner, høje smittetal og lave aktivitetsniveauer skabt bekymringer på markedet, hvilket tynger oliepriserne.

Ifølge Reuters blev borgerne i Beijing opfordret til ikke at forlade byen tidligere på ugen, mens restriktionerne i Indonesien - Asiens største benzinimportør - er blevet forlænget til den 9. august.

Derudover melder de to største økonomier i verden - Kina og USA - om lavere økonomisk aktivitet.

"Kinas økonomiske aktivitet fortsatte med at aftage i juli, hvor det officielle PMI for produktion faldt til 50,4 fra 50,9 i juni. Produktionsaktiviteten aftog også i USA, hvor ISM-indekset faldt til 59,5 - den laveste værdi siden januar - fra 60,6 i juni," skriver analytikere fra ANZ i et notat ifølge Reuters.

Investorerne på oliemarkedet venter at få bedre indsigt i markedsforholdene senere tirsdag, skriver Bloomberg News.

Oliegiganten BP plc præsenterer selskabets kvartalsindtjening, hvor lederne får mulighed for at kommentere på de globale udsigter, og den ugentlige industrirapport for lageropgørelse fra the American Petroleum Institute rammer markedet senere tirsdag.

Petoro pumper 54 mia kroner ind i den norske oliefond

Svag kinesisk fabriksaktivitet sænker oliepriserne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også