EnergiWatch

Den norske stat flytter ejerskabet af Equinor

Statens ejerskab skal flyttes fra olie- og energiministeriet til erhvervsministeriet.

Foto: INTS KALNINS/REUTERS / X02120

Et flertal i Stortingets kontrol- og forfatningsudvalg har bedt regeringen om at overveje at overføre ejerskab af det norske olieselskab for at undgå interessekonflikter. Det har den norske regering nu lyttet til, oplyser E24.

Staten ejer 67 pct. af olieselskabet, der indtil nu har hørt under olie- og energiministeriet. Noget, der tidligere er blevet kritiseret, da netop det ministerie også fungerer som sagsbehandler og klageinstans for flere sager i olie- og gasbranchen.

"Vi beder regeringen om at overveje det og peger på den uheldige blanding af roller med den nuværende virksomhedsstyring," lød det tilbage i maj fra stortingsrepræsentant og medlem af kontroludvalget Freddy André Øvstegård.

Det er på sin vis heller ikke så usædvanligt, at Equinor nu i stedet skal høre under erhvervsministeriet. Netop her har den norske stat i forvejen de fleste af sine ejerskaber i norske virksomheder. De tæller bl.a. Statkraft, Norsk Hydro og Yara.

Norsk kontrolkomité vil flytte statens ejerskab i Equinor

Norsk olieminister vil redegøre for Equinors store tab i USA 

 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs