Brent passerer 75 dollar for første gang i mere end to år

Med morgenens prisstigninger forlænges tendensen fra mandag, hvor Brent- og WTI-priserne voksede henholdsvis 1,9 pct. og 2,8 pct.
Foto: NICK OXFORD/REUTERS / X03416
Foto: NICK OXFORD/REUTERS / X03416
AF RITZAU FINANS

Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, passerer tirsdag morgen 75 dollar for første gang i over to år. Prisniveauet løftes af udsigten til en stramning af oliemarkedet med en hurtig genrejsning af efterspørgslen og svindende tro på en snarlig iransk-amerikansk atomaftale, der kan løfte udbuddet.

Det skriver Reuters.

En tønde Brent koster tirsdag morgen 75,18 dollar mod 74,24 dollar mandag eftermiddag ved dansk børslukketid. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 73,74 dollar mod 72,67 dollar mandag klokken 17.

Med morgenens prisstigninger forlænges tendensen fra mandag, hvor Brent- og WTI-priserne voksede henholdsvis 1,9 pct. og 2,8 pct.

Brent er siden årsskiftet steget mere end 40 pct.

"Optimismen omkring olieefterspørgslen er nu tydelig, og stramningen af oliemarkedet er kommet i søgelyset. Hvis vi ser en pause i de nuværende prisstigninger, vil det sandsynligvis komme fra udbudssiden," siger Vandana Hari fra Vanda Insights til Bloomberg News.

Mens efterspørgslen kun synes at bevæge sig en vej, betyder de langstrakte forhandlinger mellem USA og Iran, at forventningerne om en snarlig stigning af udbuddet svinder ind, skriver Reuters.

"Den lavere sandsynlighed for at iransk olie vender tilbage til markedet støtter også priserne," understreger Toshitaka Tazawa, analytiker hos Fujitomi Co, over for Reuters.

Analyseselskabet Bofa Global Research spår ifølge Reuters i en ny prognose, at prisen på en tønde Brent-olie kan nå op mod 100 dollar i 2022.

Nu begynder oliepriserne at gøre ondt

Global nuludledning i 2050 kræver massive investeringer

Det grønne mareridt er begyndt - og det bliver kun værre herfra 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også