Det dansk/russiske forhold er anstrengt i disse år. Det blev indikeret i forbindelse med etableringen af Nord Stream 2, hvor Danmark var det sidste land til at acceptere at lægge territorium til den russiske gasrørledning, hvilket bl.a. fik Vladimir Putin til at blande sig. Mens det blev understreget så sent som i forrige uge, da russiske fly krænkede det danske luftrum nær Bornholm.

På et punkt kan forholdet dog siges at være nært som aldrig før. Om end dog ad omveje.

Efter at have haft nettoeksport af gas siden 1984 medførte nedlukningen af Tyra i Nordsøen, at 60 pct. af gassen i de danske rørledninger var importeret. Med hele importen flydende ind over grænsen fra Tyskland. Dog producerer tyskerne ikke selv naturgas, men importerer omkring halvdelen fra Rusland, hvorved Danmark indirekte var afhængig af russisk gas som aldrig før.

"Det er en kolossal styrkeposition for Danmark, at vi gennem mange år har været selvforsynende med olie og gas og vil være det med gas i mange år fremover. Det er et godt eksempel på, at når vi lukker ned for en lokal produktion i Danmark, så importerer vi i stedet for. Og det gavner ikke Danmark. Så på den måde er det en negativ situation," siger adm. direktør for Olie Gas Danmark, Martin Næsby.

Forsinket alternativ

Brancheorganisationens direktør forholder sig dog ikke til afhængigheden af russisk gas. En situation der da også skulle have været et lidt kuriøst notabene, der ville være isoleret til 2020 og 2021. For da genopbygningen af Tyra begyndte i september 2019, var det med en planlagt slutdato i juni 2022.

Men sidste november udskød Total genstarten til juli 2023. Selv om gasfeltet håndterer cirka 90 procent af den danske gas, behøvede det nødvendigvis ikke betyde alverden, lød det fra Energinet efter forsinkelsen. For den kommende gasrørledning Baltic Pipe, der krydser Danmark på sin vej mellem Norge og Polen, ville kunne forbedre forsyningssituationen, når den blev taget i drift i oktober 2022 forud for vintersæsonen.

Nu er også det projekt imidlertid forsinket. Ved udgangen af maj ophævede Miljøklagenævnet den to år gamle miljøtilladelse til projektet, da alle afværgeforanstaltninger for såkaldte bilag IV-arter som hasselmus, birkemus og flagermus ifølge klagenævnet skulle have været belyst, før der blev givet tilladelse fra Miljøstyrelsen. En forvaltningsretlig finesse, der foreløbigt har fået Energinet til at udskyde fuldførelsen med tre måneder.

"Det skal understreges, at vi endnu ikke kender de endegyldige konsekvenser af klagenævnets afgørelse i henhold til bl.a. tidsplan. Det er vi i gang med at undersøge i samarbejde med myndighederne," siger vicedirektør i Energinet, Jeppe Danø, der medgiver, at forsinkelser vil føre til mere russisk gas.

"Hvis afgørelsen medfører større forsinkelse af Baltic Pipe, risikerer vi at få endnu en vinter, hvor den primære forsyningskilde til det danske og svenske gasmarked er de danske gaslagre og forbindelsen mod Tyskland. Vi kender ikke den præcise sammensætning af den gas, der kommer fra Tyskland, men med tanke på det generelle tyske gasmiks er der ingen tvivl om, at en betydelig del vil komme fra Rusland."

Interesse fra danske gashandlere

Egentlig er det ikke tanken bag Baltic Pipe, at den skal forsyne det danske gasforbrug i nævneværdig grad. Danmarks rolle i projektet er snarere som transitland, der skummer lidt af fløden ved, at polakkerne kan importere 10 mia. nm3 norsk gas årligt. Energistyrelsen har således ikke gjort nogle antagelser af, at der vil komme gas fra Norge til Danmark fra den kommende gasrørledning.

Som forsinkelserne på Tyra og Baltic Pipe understreger, holder antagelser dog ikke altid stik. Før klagenævnets afgørelser var der i hvert fald klare indikationer på, at gashandlerne ville tappe ind i det nye rør i vinterhalvåret, hvor forbruget af gas er langt det største.

"Der er flere danske markedsdeltagere, der har udtrykt interesse for at booke kapacitet fra Baltic Pipe i vinteren 2022/23," fortæller Jeppe Danø.

"Det er for tidligt at sige, hvor stor en andel af gassen, der kunne komme fra Baltic Pipe. Det afhænger af vejret, de danske gaslagre og andre faktorer. Men det er et udtryk for, at danske leverandører, der måske havde regnet med at købe gas fra den danske del af Nordsøen, på grund af situationen med Tyra har set forbindelsen som en ny mulighed for at orientere sig mod norsk gas."

Polske problemer

Lørdag meldte Energinet ud, at en stor del af anlægsarbejdet på Baltic Pipe kan fortsætte trods den manglende miljøgodkendelse. På store strækninger langs Fyn og Sjælland er der allerede lagt rørelementer ud, der risikerer at gå til, hvis ikke de graves ned.

Ifølge systemoperatørens opdaterede tidsplan betyder det, at der med de nuværende udsigter kan leveres "en stor del" af den aftalte kapacitet til polakkerne til den aftalte skæringsdato i oktober 2022. Mens der arbejdes for at levere fuld kapacitet med udgangen af 2022.

Det vil dog ikke med sikkerhed være ensbetydende med, at der vil være ekstra gas til Danmark. I hvert fald har polakkerne også brug for gassen, efter landets største gasselskab, det statsejede PGNIG, efter vedtagelsen af Baltic Pipe opsagde aftalen med Gazprom om leveringer via den russiske rørledning Yamal med effekt fra udgangen af 2022. Hidtil har den forsynet Polen med 3 mia. m3 gas årligt.

I lørdagens meddelelse fra Energinet er det da også forpligtelserne over for polakkerne, der betones. Det nævnes således, at de "nye Baltic Pipe-rør i dele af landet kombineret med den eksisterende danske gasinfrastruktur i en periode kan sikre, at gas kan flyde til Polen som aftalt".

Forventet import

For den danske gasforsyning kan forbrugsmønstrene dog måske hjælpe til. Som Forsyningstilsynets nylige markedsrapport slår fast, så er det ikke kun den danske produktion af gas, der er faldende. I 2020 var den med 1,35 mia. m3 hele 54 pct. lavere end i 2019. Også forbruget har kontinuerligt været for nedadgående siden 2016 og nåede sidste år med 1,92 mia. m3 det laveste niveau siden 2002.

Med Tyras genopbygning in mente er sidste års udvikling da heller ingen overraskelse, fastslår Oil Gas Denmark.

"Generelt kan man jo sige, at alt kører som planlagt, om end covid har haft en betydning, man ikke kunne have forudset. Det er jo helt som planlagt. Der er jo ingen overraskelse med de forventninger vi har haft," siger Martin Næsby.

Hele den danske import af gas i 2020 kom via Ellund-punktet, der forbinder Danmark og Tyskland. En forbindelse hvor den tyske systemoperatør Gasunie Deutschland i øvrigt lukkede for den garanterede kapacitet i sydgående retning sidste år – hvilket altså hidtil har været absolut konsekvensløst med gasflowet in mente.

Energinet har dog foreslået, at det flow fra 2027 atter hæves til mindst 2,5 GWh/h. For den aktuelle status som nettoimportør er fortsat planlagt at være midlertidig – uagtet om den så kommer til at vare en vinter mere.

Sidste år var der da også tilstrækkelig kapacitet i nordgående retning til, at den delvist russiske gas kunne flyde fra Tyskland til Danmark og dække det danske og svenske behov. Der kan dog i de koldeste vintermåneder opstå flaskehalsproblemer på grænsen, pointerer Forsyningstilsynet.

Men i så fald kan de to danske gaslagre også anvendes. Lige som der trods Tyra fortsat er et lille hul igennem til den danske del af Nordsøen via Syd Arne.

"Der er jo stadig nogen produktion fra Nordsøen, og lagrene er først og fremmest til nødsituationer. Så det er positivt, at det er en situation, der ikke kommer til at vare alt for længe," siger Martin Næsby.

Klagenævn underkender tilladelse til Baltic Pipe

Baltic Pipe skal dække af for Tyra-feltet

Produktionen i Nordsøen faldt drastisk sidste år

Danmark er historisk afhængig af russisk gas 

Forsvaret sender udsagn om Nord Stream 2-angreb i ingenmandsland

Energistyrelsen bekræfter dansk åbning for Nord Stream 2

Regeringen undgik helst Nord Stream 2

Putin: Danmark er under pres i sag om Nord Stream 2