EnergiWatch

Danmark er historisk afhængig af russisk gas

På trods af den politiske modstand i Danmark mod russisk gas dækkes en større del af det danske forbrug end nogensinde før af naturgas fra den store nabo i øst. "Ekstremt problematisk," mener Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen.

Mens EU kæmper for at mindske kontinentets afhængighed af gas fra Rusland, går Danmark i disse år den modsatte vej og tager imod mere gas fra Rusland. Billedet er fra konstruktionen af Nord Stream 2, som de danske myndigheder afslog ad flere omgange. Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis du i dag tænder op med gas for blusset på dit fyr eller komfur, så stammer den med overvejende sandsynlighed fra Rusland. Faktisk har sandsynligheden aldrig været større.

Årsagen er genopbygningen af Danmarks suverænt største gaskilde, Tyra-feltet, der blev indledt i september. Det har medført, at årtiers status som gaseksportør er afløst af massiv import, der nu dækker størstedelen af det danske gasbehov.

I fjerde kvartal af 2019, som var de første sammenhængende tre måneder med den nye gasorden, importerede Danmark 872 mio. kubikmeter naturgas fra Tyskland. Det viser Energistyrelsens seneste opgørelse.

Tyskland er verdens største importør af gas fra Rusland.

"Jeg synes, det er ekstremt problematisk. For det er jo ingen hemmelighed, at Rusland bruger deres gasforsyninger som et geopolitisk våben. De bruger det til at afpresse og til at skabe sig venner. Det er et kæmpestort diplomatisk våben for dem," siger Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen.

"I betragtning af de konflikter, vi har med Rusland, bliver det her lidt for meget et afhængighedsforhold, som jeg ikke kan lide," tilføjer han.

Præcis hvor meget af den danske naturgas, der stammer fra Rusland, er uvist. Primært fordi Tyskland siden 2016 ikke har oplyst den geografiske fordeling af sin gasimport. På det tidspunkt kom 40 pct. af tyskernes gas fra Rusland.

At den næppe er blevet mindre siden, antydes af opgørelser fra Nord Stream. I 2016 blev der sendt 43,8 mia. kubikmeter gas via den første og endnu eneste gasrørledning mellem de to lande, mens den mængde sidste år ifølge det statsejede russiske gasselskab Gazprom var øget med en tredjedel til 58,5 mia. kubikmeter.

Der er en risiko for, at Rusland kan bruge det til at lægge pres på for at opnå forskellige mål.

Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved DIIS

Danmarks import af tysk gas vil ifølge Energinet, der har ansvaret for gasdistributionen til Danmark, bestå af en endnu større andel af russisk gas end i Tyskland.

Det skyldes, at Nord Stream-gasrørledningen går i land ved Østersøen, hvorfra gassen føres via den nordtyske gasledning NEL, der løber tæt ved den sønderjyske grænseovergang ved Ellund-Egtved.

På samme vis vil andelen af gas fra Norge også være større i Danmark end de 21. pct., som Tyskland angav den til at fylde i sit nationale gasmiks i 2016, fordi de tre gasrørledninger Norpipe, Europipe 1 og Europipe 2 ender ved Nordtyskland.

Paradoksal udvikling

Den historiske danske afhængighed af russisk gas finder sted på et tidspunkt, hvor modstanden mod gas fra den store nabo mod øst ellers også har været historisk høj. Det er ikke mindst kommet til udtryk i diskussionen om Nord Stream 2-forbindelsen.

I lighed med den oprindelige gasrørledning ville Gazprom føre den gennem dansk kontinentalsokkel. Men først efter flere års venten – der ifølge russerne var politisk motiveret – gav Energistyrelsen som det sidste berørte land tilladelse til projektet i oktober. I mellemtiden havde et bredt flertal i Folketinget bl.a. vedtaget, at Danmark skal kunne sige nej til gas fra Rusland ud fra sikkerheds- eller udenrigspolitiske hensyn.

"Det er bemærkelsesværdigt," siger Rusland-kender og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Flemming Splidsboel Hansen, om den nyfundne danske afhængighed.

"Og det er spøjst, fordi vi er så stærke kritikere af Rusland. Vi er ikke de allerskarpeste kritikere i EU, men det er ikke langt fra. Vi insisterer på, at man skal indføre sanktioner, og at man skal have en meget kritisk samtale med russerne. Så vi er ret hårde i filten, og det har vi jo også været i forhold Nord Stream 2, hvor vi så er blevet fanget af nogle andre forhold, selv om vi jo nok helst ville have sagt nej tak," føjer han til.

Jeg frygter da, at Rusland kan finde på et bruge det, hvis det skulle blive til en mere højspændt konflikt.

Michael Aastrup Jensen, udenrigspolitisk ordfører, Venstre

Et afhængighedsforhold

Foruden det paradoksale i situationen kan det også have reelle implikationer at være forsynet af gas fra Rusland, pointerer Flemming Splidsboel Hansen.

"De stater, som er afhængige af naturgas, især fra rørledninger, bliver sat i et afhængighedsforhold. Og det er et afhængighedsforhold, som kan omsættes til en form for sårbarhed. Der er en risiko for, at Rusland kan bruge det til at lægge pres på for at opnå forskellige mål," lyder det.

Den danske afhængighed er dog med al sandsynlighed midlertidig.

Aktuelt kommer en – om end mindre – del af den danske gas fra Syd Arne-feltet i Nordsøen, mens situationen bør vende tilbage til normalen, når genopbygningen af Tyra er gennemført i juli 2022.

Senere samme år ventes også den norsk-polske gasrørledning Baltic Pipe, der også er koblet på Danmark, at blive taget i brug. Det sker efter planen fra oktober 2022.

Michael Aaastrup Jensen erkender, at det er svært at se, hvordan naturgas-behovet skulle være dækket anderledes indtil da. Energinet har tidligere undersøgt muligheden for at få sejlet flydende naturgas til Danmark - såkaldt LNG. Den løsning blev fundet for dyr.

Venstres udenrigsordfører fastholder, at afhængighed af russisk gas vil få politisk betydning – uanset hvordan man vender og drejer det.

"Det er jo ikke fordi, jeg tror, at Folketinget eller regeringen begynder at lægge låg på kritikken af Rusland. Men selvfølgelig kommer det til at spille en mindre rolle. Og jeg frygter da, at Rusland kan finde på at bruge det, hvis det skulle blive til en mere højspændt konflikt," siger han.

Men situationen viser vel, at den russiske gas er god at kunne ty til for at sikre forsyningssikkerheden, når der opstår behov for øget import?

"Jeg vil hellere vende den om og sige, at det viser, at vi i hvert fald har brug for, at den grønne omstilling bliver så hurtig som muligt, så vi ikke er afhængige af nogen som helst," siger udenrigsordføreren.

Han vil nu tage spørgsmålet op ved et kommende møde i Det Udenrigspolitiske Nævn for at sikre, at importen ikke kan blive en hæmsko for Danmarks ageren udadtil.

Regeringen frabeder sig mere russisk gas

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har afvist at kommentere situationen.

I oktober satte han ord på sin holdning til gas fra Rusland i forbindelse med, at Danmark officielt godkendte Nord Stream 2.

I den forbindelse skrev ministeren:

"Vores grundholdning er, at vi ikke mener, at EU skal have mere gas fra Rusland. Vi havde derfor helst været denne sag foruden. I den konkrete sag har Danmark dog været forpligtet af international lov til at give tilladelse. Det er en rent administrativ afgørelse."

Nord Stream 2-projektet er netop nu forsinket af, at USA har pålagt en række sanktioner til de selskaber, der måtte have lyst til at gennemføre den sidste del af gasrørledningen.

Det er uvist, hvornår projektet kan fuldendes, men ifølge selskabet bag ledningen, Nord Stream 2 AG, er den allerede 94 pct. færdigbygget, mens 98 pct. af investeringerne meldes på plads.

 

Tyra-stop trækker Nordsøens nummer to ned

Tyras forsvinden sender gasnettet sårbart ind i vinteren

Energistyrelsen nedjusterer forventninger til olie- og gasproduktion

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere