Exxon-topchef står over for opgør mod aktionærer om oliens fremtid

Oliegiganten har brugt mindst 35 mio. dollar på kampen mod aktivist-investorerne.
Foto: SERGIO MORAES/REUTERS / X90023
Foto: SERGIO MORAES/REUTERS / X90023
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske olieselskab Exxon Mobils aktionærer stemmer onsdag om et forslag om at tildele fire bestyrelsespladser til personer, der vil ændre selskabets kurs mod en mere miljøbevidst retning.

Oliegiganten har brugt mindst 35 mio. dollar på kampen mod aktivist-investorerne.

Det skriver Wall Street Journal.

Tilbage i december 2020 indledte investeringsfirmaet Engine No. 1 en aktivistisk kampagne mod Exxon, hvor oliegiganten blev anklaget for ikke at have en plan for at overleve en global overgang til grønnere energikilder.

Særligt selskabets topchef, Darren Woods, har flere gange forsvaret selskabets fortsatte fokus på olie og gas.

"En af de ting jeg har lært af dette job og især af denne aktivistkampagne, er behovet og muligheden for os til at blive bedre til at forklare, hvad vi laver," siger han i følge Wall Street Journal.

Siden januar har kampen udviklet sig til en af de største og dyreste fuldmagtskampe i historien, hvor Engine No. 1 har forsøgt at få fire bestyrelseskandidater med fokus på den grønne omstilling ind i selskabets bestyrelse, skriver avisen.

Ifølge avisen har Exxons finansielle tab under coronakrisen skabt momentum for Engine No. 1, hvor investeringsselskabet har forsøgt at udnytte investorernes frygt for flere års faldende fortjenester.

Aktivisternes styrke fik tirsdag denne uge et skub fremad, efter storaktionæren BlackRock valgte at bakke op om tre ud af de fire nominerede bestyrelseskandidater, skriver Wall Street Journal.

Exxon vil lagre 100 mio. ton CO2 under vandet

Exxon indikeres højere efter rygter om aktivistinvestor i bestyrelsen

Exxon Mobil vil bruge milliarder på ny klimadivision

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også