BP vil stoppe gasafbrænding i USA's største oliefelt

Selskabet har planer om at investere omkring 1,3 mia. dollar i kunne opsamle den naturgas, der produceres som et biprodukt.
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
AF RITZAU FINANS

Oliegiganten BP er det selskab, der brænder mest gas af i USA's største oliefelt, men nu vil selskabet ændre kurs og udfase den kontroversielle metode.

Det skriver Wall Street Journal.

Britiske BP, som er det tredjestørste energiselskab i hele verden, brænder i øjeblikket langt mere naturgas af i Permian Basin end ønsket.

Selskabet har derfor planer om at investere omtrent 1,3 mia. dollar til at bygge et stort netværk af rør og anden infrastruktur til opsamling af naturgas, der produceres som et biprodukt, skriver avisen.

BP's investering afspejler det stigende pres, som olieselskaber er under fra myndigheder og investorer, om at bidrage til den grønne klimaomstilling, og selskabets reduktion af gasafbrænding er blot en mindre del af en større mission om at blive et renere energiselskab.

"Vi vil producere olie og gas i årtier, men det vil være en bestemt type olie og gas. Det er en meget rentabel vej at gå og det er en ansvarlig vej," siger Dave Lawler, der er bestyrelsesformand hos BP America, til Wall Street Journal.

Han tilføjer, at investeringen ikke kun vil holde selskabets sti mere ren, men samtidig være profitabel for BP, idet selskabet vil blive i stand til at sælge gas, der ellers ville have været brændt af.

BP har planer om at eliminere al biproduktion af naturgas i Permian Basin ved udgangen af 2025, skriver Wall Street Journal.

BP køber sig ind i ladeselskab

BP nærmer sig gældsmål

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også