EnergiWatch

Oliepriser stiger på sommerdrømme

Håb om mindre smittetal og vaccineudrulning har givet oliepriserne et nøk opad mandag.

Foto: Jan Unger

Oliepriserne stiger mandag morgen på håb om, at efterspørgslen i USA vil tage et pænt hop opad til sommer, hvor coronavirus ventes at trives dårligere grundet sæsonen, men også fordi vaccineudrulningen på det tidspunkt vil være langt fremme.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 63,02 dollar mod 63,10 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 59,33 dollar mod 59,48 dollar fredag eftermiddag.

"En foruroligende ro har for nylig indhyllet oliemarkederne, da Brent fortsat er forankret omkring 63 dollar, og handlerne har vedtaget en vent-og-se-rangetrade-mentalitet," siger Stephen Innes, chefmarkedsstrateg i Axi, til Reuters.

USA har på nuværende tidspunkt fuldt vaccineret 70 mio. mennesker, og samtidig peger smittetallene nedad i Europa, efter at flere lande har genindført restriktioner for at inddæmme smitten. En ny smittebølge har samtidig kastet sig over Indien og flere steder i Asien, skriver Reuters.

Chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed, Jerome Powell gav søndag et interview til CBS. Her pegede centralbankchefen på, at amerikansk økonomi bevæger sig på en knivsæg i øjeblikket

På den ene side stiger forventningerne til den økonomiske vækst og jobvæksten, men samtidig er der en risiko for, at genåbningen sker for hurtigt, og at det dermed udløser en ny smittebølge, forklarede Jerome Powell.

"Der er virkelig risici derude. Og den vigtigste er, at vi åbner for hurtigt, folk vender for hurtigt tilbage til deres gamle praksis, og vi vil se en ny stigning," sagde Powell.

Mandag morgen koster en troy ounce guld 1745,07 dollar mod 1738,20 dollar torsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber mandag morgen 8813,00.

Mere fra EnergiWatch

Dansk udbud ender i forventet fiasko

Trods 1,2 mia. kr. i puljen tiltrak det teknologineutrale udbud ikke et eneste bud. En naturligt resultat af en ubrugelig udbudsmodel, fastslår Dansk Energi, der i lighed med flere af de største aktører vil have puljen overført til forlængelse af udligningsordningen.

Wind Denmark jubler over tomt udbud

Det fuldstændige fravær af bud i det teknologineutrale udbud viser, at der ikke er behov for statslig understøttelse af landvind, mener organisationen, der dog også kritiserer udformningen af udbuddet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs