Handel med oliefutures er tilbage på niveauet fra før pandemien

Opblomstringen af oliepriserne har nu bragt Brent-futures op på 70 dollar igen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne ligger onsdag morgen næsten uændret, da investorer afventer officielle data vedrørende de amerikanske lagre af råolie.

Dog er handlen med futures nu ligeså intens, som den var i de første måneder af coronakrisen, da investorerne forsøger at sikre sig mod yderligere volatilitet i oliepriserne.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, brent, koster onsdag morgen 68,27 dollar mod 68,24 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 64,77 dollar mod 64,57 dollar tirsdag eftermiddag.

Brent-futures er allerede tilbage på prisniveauet fra før pandemien og er steget med 55 dollar på mindre end et år til 70 dollar per tønde i denne uge - alt imens den faktiske brændstofefterspørgsel fortsat er svag, skriver Reuters.

Ifølge U.S. Commodity Futures Trading Commission er de samlede månedlige kontrakter for den amerikanske WTI-olie, der holdes af producenter og handlende, steget til mere end 1 mio. i februar for første gang siden maj 2020.

Samtidig nåede markedsinteressen for brent-futures et højdepunkt på 2,8 mio. kontrakter den 19. februar, og toppede dermed sin sidste rekord i april sidste år, skriver Reuters.

De nylige stigninger i oliepriserne tilskynder ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) både producenter og forbrugere til at træde ind på markedet for futures-handel.

"De nuværende priser giver råolieproducenter et incitament til at sikre en kontrakt, der baserer sig på de nuværende højder. Samtidig er potentialet for fortsatte prisstigninger et incitament for købere til at sikre en kontrakt til disse priser, i tilfælde af at priserne fortsætter med at sige," skrev EIA i en rapport denne uge ifølge Reuters.

Data fra American Petroleum Institute viser et fald på 1,05 mio. tønder i de amerikanske råolielagre i sidste uge, mens lagrene af benzin faldt med 926.000 tønder.

Disse tal vil enten blive be- eller afkræftet senere på dagen af en månedlig rapport fra IEA, oplyser Bloomberg News.

Onsdag morgen koster en troy ounce guld 1737,12 dollar mod 1728,89 dollar tirsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber onsdag morgen 9034,5 dollar mod 8999,5 dollar tirsdag eftermiddag.

Oliestrateg: Efterspørgslen er på vej mod normalisering

Suspenderet vaccine og stigende olielagre sænker oliepriserne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også