Nord Stream 2 får nyt dansk sluttidspunkt

Oplysninger sendt til Søfartsstyrelsen viser, at operatøren bag det omdiskuterede gasprojekt forventer at fuldende arbejdet ud for Bornholm i løbet af tredje kvartal. 
Foto: Nord Stream 2 / Axel Schmidt
Foto: Nord Stream 2 / Axel Schmidt

Langt det meste af Nord Stream 2-forbindelsen er allerede blevet etableret. Men hvis gasrørledningen skal begynde at kunne transportere gas hele vejen fra Rusland til Tyskland, kræver det, at der bliver lagt i alt 147 kilometers rør i dansk hav på hver af tvillingeforbindelsens to rørledninger.

Og til trods for vedvarende pres fra USA viser det sig nu, at Nord Stream 2 forventes at være helt på plads ud for Danmark omkring slutningen af september.  

Det viser et notat indsendt til Søfartsstyrelsen.

Inden arbejdet gik i gang i februar, manglede der at blive lagt hhv. 69,2 km. og 49,6 km. på de to rørledninger A og B. EnergiWatch har tidligere beskrevet, at projektselskabet Nord Stream 2 AG kalkulerer med at være færdig med den ene forbindelse inden udgangen af maj.

Det er det russiske fartøj Fortuna, som står for rørlægningen ud for Bornholm, med assistance fra Baltic Explorer og Murman.

Sanktionerne fortsætter

Nord Stream 2-projektet har en værdi på 11 mia. dollar, svarende til 68 mia. danske kr. Projektet er blevet mere end et år forsinket grundet stribevis af amerikanske sanktioner.

USA har argumenteret imod forbindelsen ved at hævde, at den vil gøre Europa for afhængig af russisk gas – og give russerne for meget magt. Derudover skal det med i ligningen, at USA har store interesser i at eksportere gas til Europa, primært i form af LNG (flydende, nedkølet naturgas).

Den nye præsident i USA, Joe Biden, har indtil nu fortsat den skeptiske linje over for projektet, som hans forgænger Donald Trump anlagde. Han holder f.eks. fortsat Fortuna under sanktioner, ligesom det gør sig gældende for en lang række af de selskaber, som arbejder for Nord Stream 2's tilblivelse.

I sidste uge kom det dog frem, at der foregår en dialog mellem USA og Tyskland, som fortsat bakker op om projektet.

Nord Stream 2 skal efter planen transportere 55 mia. kubikmeter gas om året.

 

Tyskland: Vi taler med USA om Nord Stream 2 

Wintershall Dea-topchef tror og håber på Nord Stream 2

USA ser sanktioner mod Nord Stream 2 som succes 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også