
Det italienske olieserviceselskab Saipem er blevet tildelt en kontrakt til en værdi af 1,7 mia. dollar af Qatargas.
Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Saipem skal være med til at udvikle og bygge en ny naturgasplatform ud for Qatars kyst.
Det omfatter blandt andet teknikken, konstruktionen og installationen af forskellige offshoreanlæg til udvinding og transport af naturgas, fremgår det af meddelelsen.
Kontrakten er den seneste i en række af projekter, som Saipem er blevet tildelt de seneste år.
Hvordan tidsrammen ser ud, fremgår ikke af meddelelsen.
Saipem-aktien stiger med 3,1 pct. til 2,63 euro på den italienske børs mandag eftermiddag.