Styrket dollar og undveget strejke sænker oliepriserne

Sideløbende med dollarvæksten trækkes Brent-priserne ned af den undvegne strejke i Norges olieindustri.
Foto: JESSICA LUTZ/REUTERS / X03778
Foto: JESSICA LUTZ/REUTERS / X03778
AF RITZAU FINANS

Oliemarkedet er onsdag morgen vendt rundt og har erstattet de seneste dages stigninger med kursfald.

Priserne presses af en styrket amerikansk dollar samt en udeblivelsen af en medarbejderstrejke i den norske olieindustri.

Det skriver Reuters.

Prisudsving i løbet af natten betyder dog, at oliepriserne onsdag morgen ligger en anelse højere end ved dansk børslukketid tirsdag.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 63,42 dollar mod 63,13 dollar tirsdag klokken 17. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 60,04 dollar mod 59,91 dollar tirsdag eftermiddag.

Styrkelsen af dollar gør olie og andre råvarer, der er prissatte i den amerikanske valuta, relativt dyrere for handlere.

Sideløbende med dollarvæksten trækkes Brent-priserne ned af den undvegne strejke i Norges olieindustri.

Strejken udebliver, da medarbejdere er nået til enighed med Equinor i en lønforhandling.

Investorer har imidlertid allerede indregnet en strejke i det nuværende prisniveau, og derfor tynger situationen priserne onsdag morgen, forklarer Paola Rodriguez-Masiu, analytiker hos Rystad Energy, over for Reuters.

"Strejken er undgået. Dermed bliver prisen på en tønde Brent-olie nødt til at falde," skriver analytikeren i et notat ifølge Reuters.

På udbudssiden hæmmes produktionen i USA's største olieproducerende stat, Texas, fortsat af en snestorm, der har understøttet markedet i løbet i ugens løb.

Ifølge Reuters har sne og kulde effektivt sænket udbuddet fra det store oliefelt Permian Basin i Texas med mellem 500.000 og 1,2 mio. tønder om dagen.

Oliestrateg: Oliemarkedet er i fremdrift - men et chok kan lure

Analytiker har set oliegiganterne smide alt i vasken – nu venter han rekordår

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også