Stigende smittetal forlænger olieprisfald

Handlen på oliemarkedet begynder mandag morgen med mindre prisfald og fortsætter således tendensen fra fredag aften.
Foto: Jan Unger
Foto: Jan Unger
AF RITZAU FINANS

Priserne presses af stigende smittetal på verdensplan, der har fået investorerne til at se forbi en stærk kinesisk efterspørgsel og saudiske produktionsnedskæringer.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 54,62 dollar mod 54,92 dollar fredag ved dansk børslukketid. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 51,96 dollar mod 52,11 dollar fredag eftermiddag klokken 17.

Priserne på begge oliefutures er i løbet af de seneste uger steget på optimisme relateret til vaccineudrulning, en sund kinesisk efterspørgsel samt overraskende produktionsnedskæringer fra verdens førende udbyder, Saudi-Arabien.

Nu skaber ny smittevækst imidlertid bekymringer om, hvor længe det nuværende efterspørgselsniveau kan opretholdes.

I Kina, der er klodens største olieimportør, er flere end 28 mio. mennesker sendt hjem og pålagt strenge restriktioner for at undgå en ny, stor bølge af coronasmitte i landet.

På udbudssiden har amerikanske boreselskaber lagt yderligere pres på oliepriserne ved at skrue op for antallet af aktive olierigge for ottende uge i træk.

"Økonomien favoriserer ikke en stor stigning i borearbejdet, da halvdelen af industrien fortsat ikke er profitabel," skriver ANZ Research i et notat ifølge Reuters.

Antallet af aktive olierigge ligger dog fortsat under halvdelen af niveauet fra januar sidste år, skriver nyhedsbureauet.

Total dropper kæmpe olieforening

Exxon Mobil undersøges for overvurdering af stort oliefelt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også