Tyskland vil oprette fond for at gennemføre Nord Stream 2

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har den tyske regering tænkt sig at etablere en offentlig fond, så det bliver sværere for amerikanerne at bremse gasrørledningen Nord Stream 2.
Efter godt et års stilstand peger pilen nu den rigtige vej for gasprojektet Nord Stream 2. Arbejdet med rørlægningen er i gang igen, og nu menes Tyskland at have fundet en vej udenom de amerikanske sanktioner. | Foto: HANNIBAL HANSCHKE/REUTERS / X02197
Efter godt et års stilstand peger pilen nu den rigtige vej for gasprojektet Nord Stream 2. Arbejdet med rørlægningen er i gang igen, og nu menes Tyskland at have fundet en vej udenom de amerikanske sanktioner. | Foto: HANNIBAL HANSCHKE/REUTERS / X02197

Det er lidt af et storpolitisk spil, der disse dage finder sted omkring Nord Stream 2, som måske – måske ikke – står til at blive færdigbygget inden længe.

Mens amerikanerne fortsætter med at sanktionere alle, som prøver at gennemføre gasrørledningen fra Rusland til Tyskland, forsøger den tyske regering nu at modsætte sig det amerikanske pres.

Ifølge Reuters har den tyske regering således planer om at oprette en offentlig fond for at få bygget den resterende del af forbindelsen.

Arbejdet på Nord Stream 2 var i godt et år gået helt i stå, indtil projektselskabet Nord Stream 2 AG i december formåede at lægge de sidste omkring 2,6 kilometers rør i tysk farvand.

Konflikten bunder i, at USA mener, at Nord Stream 2 vil øge Europas afhængighed af russisk gas. Samtidig er det velkendt, at USA har store interesser i at eksportere LNG (flydende naturgas) til Europa.

Fremdrift i arbejdet

En talsperson har over for Reuters bekræftet, at Angela Merkel har nedsat en gruppe bestående af både konservative og socialdemokrater for at diskutere muligheden for en ny fond.

Talspersonen oplyser, at fonden ikke kun skal fokusere på Nord Stream 2 men på "klimabeskyttelse" i det hele taget, og at en evt. fond skal drøftes ved et politisk møde torsdag.

Rationalet bag ideen er, at USA vil have meget sværere ved at ramme en statsstøttet fond end private selskaber.

Som EnergiWatch tirsdag beskrev, forventer Nord Stream 2 AG at kunne begynde rørlægningen i dansk farvand den 15. januar.

Imidlertid mangler projektselskabet fortsat at indsende en opdateret tidsplan til Energistyrelsen. Før det sker, må der ikke lægges nogen rør. Omkring 100 kilometer af ledningen udestår fortsat inden for dansk territorium.

Bag Nord Stream 2 står Gazprom og partnerne Uniper, Wintershall Dea, Shell, Omv og Engie. Projektet har en værdi af 11 mia. dollar - cirka 68 mia. danske kr.

 

Stor forvirring om Nord Stream 2 i Danmark 

2020 gjorde kål på olieindustrien som vi kender den 

Gasorganisation: "Nord Stream 2 vil se dagens lys"

Nord Stream 2 ligger stadig død ud for Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også