
Da der i slutningen af september udbrød brand på Equinors gasanlæg Melkøya ved Hammerfest, havde Petroleumstilsynet få dage forinden påpeget fem afvigelser fra reglerne på anlægget. Tre af dem var afvigelser, som tilsynet også havde påpeget i 2017.
Det skriver det norske medie E24.
"Det her er specielt. Det er selvsagt alvorligt, at vi kommer tilbage og finder ud af, at man ikke har taget hånd om afvigelserne," siger Øyvind Midttun, pressekontakt hos Petroleumstilsynet, til E24.
En af afvigelserne fra besøget i 2017 handlede desuden om, at Equinor ikke havde håndteret afvigelser påpeget ved tidligere besøg. De to andre handlede om nødbelysning og dørovervågning af elektrofordelingsstationer. Nu har Equinor fået en indskærpelse for ikke at have rettet op og indføre tiltag for at håndtere afvigelserne.
Andreas Sandvik, der er fabrikschef på anlægget, siger til E24, at selskabet ser på sagen fra tilsynet med stor alvor og nu vil arbejde for at sikre en bedre praksis fremadrettet.
EnergiWatch har tidligere beskrevet branden ved Hammerfest LNG, der forventes at måtte holde lukket frem til oktober næste år som følge af skaderne. Equinor er også selv i gang med at lave en undersøgelse på baggrund af branden.
Brand lukker Equinor-gasanlæg i op til et år
Equinor, Panasonic og Hydro vil danne batterivirksomhed
Equinor-rapport: Grøn omstilling går for langsomt
Udsigten til vaccine og Opec-aftale holder oliepriserne oppe