Forud for, at et enstemmigt flertal i Stortinget i juni 2013 vedtog, at der måtte ledes efter olie i den sydøstlige del af Barentshavet, havde regeringen tilbageholdt visse beregninger. De viste, at oliejagt i det nordlige hav kunne føre til milliardtab for Norge. Det beretter mediet NRK.

De udeladte beregninger blev lavet af det norske oliedirektorat i samarbejde med ministeriet og påpegde f.eks., at hvis oliepriserne skulle falde med 30 pct., ville nettoværdierne i det pågældende område sandsynligvis være negative.

I stedet fokuserede regeringen på nogle noget mere optimistiske scenarier for indtjening i Barentshavet. NRK beskriver desuden en række mails, der viser, at departementet forsøgte at undgå, at potentialet i Barentshavet blev talt ned.

"Det her er opsigtsvækkende oplysninger, og helt ude sidestykke. Man spørger sig selv, om der er tale om en bevidst udeladelse. Det er næsten ikke til at tro, at ministeriet har ført både Stortinget og domstolene bag lyset," siger juraprofessor Hans Petter Graver til NRK og påpeger, at der kan være sket lovbrud under behandlingen af sagen.

Den daværende resortminister, fhv. olieminister Ole Borten Moe fra Senterpartiet, siger til NRK, at Stortinget fik alle relevante informationer på forhånd.

Oplysningerne om det udelagte regnestykket er fremkommet som led i en stor retssag, der begynder i næste uge i Højesteret. Den omtales populært om "klimaretssagen" imod Norge.

De to miljøorganisationer Greenpeace Norge og Natur og Ungdom anklager således Stortinget for at have brudt Norges egen miljølovgivning, da man tillod olieboringer i Barentshavet i Arktis.

Retssagen er skemalagt fra 4.-12. november.

Miljøaktivister forsøger at påvirke olieaktionærer med tusindvis af SMS'er 

Ny norsk oliegrænse møder kritik fra alle sider

Norge lytter til oliekritik og flytter omstridt isgrænse

Stor norsk klimasag ender helt i Højesteret