Seadrill køber øvrige aktionærer ud af Asia Offshore Drilling

Seadrill meldte i august om et underskud i andet kvartal på 183 mio. dollar mod et underskud på 1.565 mio. dollar i samme periode sidste år.
Seadrill har været plaget af underskud den seneste tid. | Foto: PR/Seadrill
Seadrill har været plaget af underskud den seneste tid. | Foto: PR/Seadrill
AF RITZAU FINANS

Det norske rigselskab Seadrill annoncerer tirsdag morgen købet af 33,76 pct. af aktierne i Asia Offshore Drilling for 31 mio. dollar.

Herefter ejer Seadrill gennem sit datterselskab Seadrill Rig Holding alle aktier i Asia Offshore Drilling.

Markedet for borerigge har været hårdt presset de senere år, og i år er krisen i industrien tiltaget som følge af covid-19 og et markant fald i oliepriserne.

Coronapandemien har svækket efterspørgselsudsigterne og har sammen med de lavere oliepriser fået olieselskaberne til at reducere deres investeringer i nye boreprojekter.

Det svækker rigselskabernes muligheder for at indgå attraktive kontrakter for deres kapitaltunge aktiver.

Seadrill kunne i august melde om et underskud i andet kvartal på 183 mio. dollar mod et underskud på 1565 mio. dollar i samme periode sidste år. Omsætningen faldt 14 pct. til 277 mio. dollar.

Af regnskabet fremgik det også, at selskabet fortsætter med at evaluere forslag til ændringer i kapitalstrukturen.

"Mens der ikke er opnået nogen aftale på nuværende tidspunkt, så ventes det, at mulige løsninger vil føre til betydelig gældsudligning, som sandsynligvis vil resultere i minimal eller ingen inddækning for de nuværende aktionærer," skrev Seadrill.

Semco i Esbjerg: Lettere at få en ingeniør fra Singapore end København

Saudi-Arabien sænker olieprisen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også