Analytiker spår fortsat modvind for Maersk Drilling

Maersk Drilling kommer også i de kommende år til at møde modvind, hvor flere borerigge formentlig fortsat vil stå uden arbejde, vurderer Kepler Cheuvreaux. Det kommende halvår kan byde på flere afskedigelser, lyder vurderingen.
Foto: Maersk Drilling
Foto: Maersk Drilling
AF RITZAU FINANS

Finanshuset Kepler Cheuvreux venter modvind til Mærsk Drilling i de kommende år, hvor flere af selskabets borerigge formentlig fortsat vil være uden arbejde.

Derfor sænker Kepler Cheuvreux nu både sit kursmål og sine forventninger til Drillings driftsresultat (ebitda) i 2020 og 2021.

Det skriver finanshuset i en analyse, hvor det sænker sit estimat for driftsresultatet med henholdsvis 5 og 15 pct. de to kommende år. I samme ombæring sænkes kursmålet til 150 kr. fra 185 kr., mens anbefalingen "hold" gentages.

Det er særligt de afdæmpede kommentarer i forbindelse med Drillings regnskab, der landede sidste uge, der foranlediger Kepler til vente manglende aktivitet på selskabets borerigge i 2021 og 2022.

Her lød det blandt andet, at coronakrisen samt det store fald i olieprisen har lagt en dæmper på aktiviteten i Nordsøen.

Finanshuset hæfter sig dog ved, at Mærsk Drilling har en tilstrækkelig balance til at kunne ride stormen af.

"Maersk Drilling har en stabil balance, der overlever denne nedgang uden omstrukturering, men vi forventer, at yderligere modvind vil være i fokus i de resterende kvartaler af året, efterhånden som markedet fortsætter med at forværres," skriver aktieanalytiker Magnus Olsvik i analysen.

Han venter derfor, at nyhederne fra Maersk Drilling det kommende halvår fortsat kommer til at handle om afskedigelser og lukninger.

Maersk Drilling ser fordel i oprydning i branchen

Kunders ændrede planer skyld i Maersk Drillings milliardnedskrivning

Maersk Drilling-chef: Vi har sagt farvel til 30 pct. af de ansatte

Maersk Drilling taber halvanden milliard dollar i første halvår

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også