Nye coronasmittede og nedlukninger sender oliepriserne ned

Bekymringer for brændstofefterspørgslen som følge af det høje antal af nye bekræftede coronasmittede.
Foto: ANGELA WEISS/AFP / AFP
Foto: ANGELA WEISS/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne falder tirsdag morgen på bekymringer for brændstofefterspørgslen som følge af det høje antal af nye bekræftede coronasmittede, der medfører strammere nedlukninger. Samtidig stiger olieproduktionen hos flere store olieproducenter fra august.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 43,80 dollar mod 43,98 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 40,70 dollar mod 40,96 dollar mandag eftermiddag.

Olieprisfaldet kommer, efter at futures på begge referenceolier steg mandag på bedre end ventede industrinøgletal fra Asien, Europa og USA, der ifølge Reuters antyder, at industrisektoren er ved at komme sig fra de værste coronarelaterede konsekvenser.

"På efterspørgselssiden har vi haft ret opmuntrende nøgletal for industrien ... men der er stadig bevis for, at bedringen for olieefterspørgslen halter efter på få markeder med en genopblussen af covid-19," siger Lachlan Shaw, der er chef for råvareefterforskning i National Australia Bank, til Reuters.

Flere byer verden over - heriblandt Manila og Melbourne - er ifølge Reuters ved at stramme nedlukningerne for at inddæmme nye smittetilfælde, mens Norge har standset krydstogttrafikken.

Analytikere estimerer ifølge en måling fra Reuters, at de amerikanske lagre for raffinerede olieprodukter steg sidste uge. Målingen kommer forud for industriorganisationen American Petroleum Institutes ugentlige måling og de officielle lagertal fra det amerikanske energiministerium.

Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og andre olieproducenter som Rusland - samlet kendt som Opec+ - står med indgangen til august til at løfte olieproduktionen med 1,5 mio. tønder om dagen.

I USA ventes en genopstart af olieproduktionen, alt imens de amerikanske olielagertal ligger nær rekordniveau, skriver Reuters.

Den øgede produktion kan øge risikoen for nedadgående oliepriser på kort sigt, vurderer Lachlan Shaw over for Reuters.

Opecs øgede olieudbud efterlader alt op til efterspørgslen 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også