Oliepriserne stabiliseres trods usikker fremtid

Efterspørgslen på olie bedres i takt med, at verdensøkonomien så småt åbner op.
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne stiger svagt tirsdag morgen, men forbliver i samme prisniveau som mandag eftermiddag.

Investorerne har i længere tid nu måttet måle håb om en forbedring i olieefterspørgslen op mod frygten for nye nedlukninger grundet et voksende antal virustilfælde, skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 43,35 dollar mod 43,06 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 40,78 dollar mod 40,57 dollar mandag eftermiddag.

Oliepriserne har de seneste tre uger været fanget i et snævert prisniveau på omkring de 40 dollar per tønde - ifølge Reuters kan olieefterspørgslens nærmeste fremtid gå begge veje.

Positive nyheder angående en mulig vaccine mod coronavirusset trækker oliepriserne i en positiv retning.

Data fra forsøg med covid-19-vacciner blev frigivet mandag, og på trods af, at troen på en fremtidig vaccine vokser, er der stadig lang vej til et reelt gennembrud, skriver Reuters.

"Efterspørgslen af olie vil bedre sig, idet verdens store økonomier genåbner. Og endda endnu mere, hvis en vaccine bliver en realitet snart," siger Fawad Razaqzada, som er markedsanalytiker hos britiske ThinkMarkets, til Reuters.

Yderligere stigninger i oliepriserne bliver dog bremset af, at flere store økonomier - heriblandt USA og Indien - stadig kæmper med antallet af smittetilfælde, mens blandt andet Spanien og Australien oplever gentagne corona-udbrud i befolkningen.

Blandt industriens selskaber vil den amerikanske kæmpe Chevron købe Noble Energy. Opkøbet er olieindustriens første store aftale siden udbruddet af coronavirruset, skriver Bloomberg News.

På andre dele af råvaremarkedet stiger guldpriserne, mens kobberpriserne falder.

Tirsdag morgen koster en troy ounce guld 1819,61 dollar mod 1817,40 dollar mandag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber tirsdag morgen 6498,50 dollar mod 6504 dollar mandag eftermiddag.

Bekymrende smitteudvikling sender oliepriserne ned

Oliepriserne holder niveau 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også