Lettelse af Opec-nedskæringsaftale tynger oliepriserne

Troen på en hurtig bedring for den amerikanske efterspørgsel mitigerer meldingen om at lette nedskæringsaftalen fra Opex+
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
RITZAU FINANS

Oliepriserne falder torsdag morgen, efter at Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og allierede olieproducenter som Rusland har indgået en aftale om at lette gruppens produktionsnedskæringsaftale fra august.

Priserne holdes dog oppe af håbet om en hurtig bedring for den amerikanske efterspørgsel, efter at landets olielagre faldt mere end ventet onsdag.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 43,55 dollar mod 43,80 natten til torsdag, mens den onsdag eftermiddag kostede 43,53 dollar. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 40,89 dollar mod 41,18 torsdag nat. Onsdag eftermiddag kl. 17.00 kostede en tønde 40,83 dollar.

Opec og andre olieproducerende lande, der samlet er kendt som Opec+, aftalte onsdag ifølge Reuters at lette på den nedskæringsaftale på 9,7 mio. tønder om dagen, som gruppen aftale i maj, fra august.

Fra august vil Opec+ i stedet skære i produktionen med 7,7 mio. tønder om dagen frem til december.

"Nogle investorer solgte ud efter Opec+'s beslutning, men et stort fald i amerikanske olielagre ydede noget støtte," siger Kazuhiko Saito, der er chefanalytiker i Fujitomi, til Reuters.

På trods af lettelsen af nedskæringsaftalen venter Saudi-Arabien, at produktionsnedskæringerne i august og september vil ligge på omkring 8,1-8,3 mio. tønder om dagen, fortæller den saudiarabiske energiminister, prins Abdulaziz bin Salman, ifølge Reuters.

Det ventes, da flere lande i Opec+ ikke har efterlevet tidligere nedskæringer og nu må kompensere for overproduktion.

De amerikanske olielagre faldt sidste uge med 7,5 mio. tønder, viser tal fra det amerikanske energiministerium, EIA, ifølge Reuters. Til sammenligning ventede analytikere et fald på 2,1 mio. tønder.

Oliepriserne ventes at holde niveau resten af året, skriver Rystad Energy ifølge Reuters, da prisstigninger vil skade raffinaderiernes marginer.

Fatih Birol, der er direktør i Det Internationale Energiagentur, ser en langsom global stabilisering efter nedlukningerne og venter en oliepris på omkring 40 dollar per tønde, skriver Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også