Amerikansk oliesektor står uden for jobvæksten - det kan påvirke valget

Den amerikanske olie- og gassektor er ikke på samme måde som resten af landet kommet på fode igen oven på corona-krisen.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF RITZAU FINANS

De seneste to måneder er millioner af amerikanere efter coronanedlukningen vendt tilbage til arbejdsmarkedet. Den positive udvikling, der dog langt fra matcher nedturen de foregående måneder, er imidlertid gået uden om den amerikanske olie- og gassektor.

I marts og april mistede mere end 22 mio. amerikanere deres arbejde på grund af coronaudbruddet og de efterfølgende nedlukninger, men i maj og juni kom samlet 7,5 mio. amerikanere tilbage i job.

Især i juni var der rekordhøj jobskabelse, da 4,8 mio. personer kom i arbejde, mod ventede 3,2 mio. personer.

Trods den fremgang skar olie- og gassektoren i USA derimod ned i antallet af arbejdspladser. Branchen lider under en meget lav oliepris, som er faldet med en tredjedel siden nytår, da coronapandemien har undermineret efterspørgslen på energi, og derfor har olieproducenterne skåret kraftigt i inversteringsbudgetterne, mens andre har indstillet flere produktioner.

I alt forsvandt 1200 jobs inden for olie- og gasudvikling i juni, mens andre 10.000 jobs forvandt inden for olieservicesektoren, down- og upstream, skriver Financial Times. I forvejen havde sektoren reduceret med 100.000 arbejdspladser de foregående måneder.

"Olie og gassektoren fortsætter med at trække sig sammen, mens flertallet af andre brancher ser ud til at vende rundt. Hastigheden er helt sikkert sænket, men jeg tror, vi vil se flere mindre sammentrækninger de kommende måneder," siger Matthew Fitzsimmons, analytiker hos Rystad, til avisen.

Udviklingen er ikke bare skidt nyt for medarbejderne i industrien, men det kan også få indflydelse på det kommende præsidentvalg i USA, hvor coronapandemien og den medfølgende økonomiske nedtur har lagt pres på præsident Donald Trump.

Ifølge Rystad har 50.000 olie- og gasansatte i Texas mistet deres arbejde, og selv om delstaten normalt er en republikansk højborg, er præsident Trumps demokratiske udfordrer, Joe Biden, ikke langt efter i meningsmålingerne.

I Pennsylvania, der normalt betegnes som en af de afgørende svingstater, er en fjerdedel af sektorens ansatte, samlet set 10.000, blevet arbejdsløse i 2020.

I alt har branchen set en tilbagegang i beskæftigelsen på 14 pct. i forhold til tiden før coronapandemien.

Exxon tager hårdt slag på fald i olieprisen 

Corona giver usikre udsigter for olieefterspørgslen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også