Shell i ny retslig tvist efter mange års oliespild

Tusindvis af nigerianere slæber Shell i den britiske Højesteret, efter at selskabet længe har været involveret i oliespild ud for Afrika. Shell mener, at sagen bør foregå i Nigeria.
Foto: Ron Bousso/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ron Bousso/Reuters/Ritzau Scanpix

Shell er på vej i den britiske Højesteret beskyldt for at have spildt olie knap 5.000 kilometer ud fra Nigerias kyst. Bag søgsmålet står tusindvis af nigerianere fra områderne Ogale og Bille.

Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Sagen er principiel, fordi den i det store hele handler om, hvilket ansvar et globalt olieselskab har for de miljømæssige konsekvenser, det påfører uudviklede lande rundt om i verden. Men spørgsmålet er, om sagen skal behandles i Storbritannien eller Nigeria.

Ad to omgange – senest i appelretten i februar 2018 – har de britiske domstole således afvist forsøget på at behandle sagen i Storbritannien. I begge tilfælde har retten slået fast, at det ikke har været muligt at påvise, at Shells kontrol med den nationale afdeling i Nigeria har været fuldstændig. Shell argumenterer også selv for, at sagen bør føres i Nigeria.

Advokaten Daniel Leader, der er partner hos Leigh Day, repræsenterer gruppen af nigerianske sagsøgere. Han er af den overbevisning, at Shell bør stå til ansvar for den engelske ret ”på grund af de ødelæggelser, Shell har påført deres samfund over mange år.”

Hen henviser til, at enorme oliespild over flere årtier har ødelagt mulighederne for fiskeri og haft skadelige effekter på landbruget i den sydøstlige del af Nigeria.  

Over for Bloomberg siger en talsperson for Shells nigerianske forretningsenhed, at de fleste oliespild igennem årene har skyldtes tyveri af olie, hærværk på rørledninger og ulovlig raffinering.

 

Shell skal for retten i sag om milliardbestikkelse

Gigantisk skattekrav mod store olieselskaber i Nigeria 

Nigerianske enker anklager Shell i sag om henrettelser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også