Genåbningsplaner giver anledning til forsigtig olieoptimisme

Den positive udvikling smitter af på brændstofefterspørgslen og investorerne, som udviser en forsigtig optimisme tirsdag morgen.
Foto: SUSANA VERA/REUTERS / X01622
Foto: SUSANA VERA/REUTERS / X01622

Oliemarkedet går samlet set en anelse frem tirsdag morgen på optimisme omkring den gradvise genåbning af verdenssamfundet, der begynder at sætte sit præg på brændstofefterspørgslen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 41,13 dollar, hvilket er marginalt højere end niveauet ved amerikanske børslukketid mandag - men dog tæt på de 41,17 dollar, som var prisen ved dansk børslukketid mandag eftermiddag klokken 17. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 38,58 dollar mod 38,26 dollar mandag eftermiddag.

Flere steder i verden tager regeringers genåbningsplaner fart, mens nogle af de hårdest ramte regioner går de første skridt tilbage mod et aktivt samfund.

I New York - det hårdest ramte område i USA - blev der mandag for første gang lempet på restriktionerne mod virusspredningen.

Den positive udvikling smitter af på brændstofefterspørgslen og investorerne, som udviser en forsigtig optimisme tirsdag morgen.

"Vi kan se, at olieefterspørgslen så småt er på vej tilbage til tidligere niveauer. Der er dog fortsat et massivt overudbud i markedet, så Opec (Organisationen af Olieeksporterende Lande, red.) og dens allierede bør kontrollere olieforsyningen til markedet. Det er ikke en nem opgave," vurderer Lachlan Shaw, råvarechef i National Australia Bank, over for Reuters.

Opec og allierede blev i løbet af weekenden enige om at forlænge den nuværende produktionsaftale - dog kun med én måned.

Som led i aftalen begrænser nationerne i øjeblikket det globale udbud af råolie med 9,7 mio. tønder om dagen.

"Nu hvor Brent-olie ligger stabilt på en pris over 40 dollar per tønde, er der snak om, at WTI også snart testes i det niveau," siger chefstrateg i CMC Markets, Michael McCarthy, til Reuters.

Saudisk melding dæmper olieprisen

Forlængelse af Opec-nedskæringer løfter oliepriserne 

Oliekæmper sælger ud under corona-krisen 

Oliepriser falder efter usikkerhed om juni-møde 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også