Saudisk melding dæmper olieprisen

Udmelding om, at de aktuelle produktionsnedskæringer ikke forlænges yderligere, sender priserne en kende ned.
Foto: Joe Klamar/AFP / AFP
Foto: Joe Klamar/AFP / AFP
RITZAU FINANS

Olieprisen falder en kende mandag eftermiddag, efter at det er kommet frem, at Saudi-Arabien ikke vil forlænge sin nedskæring i produktionen af olie efter juni.

Det skriver Bloomberg News.

Saudierne oplyser mandag, at produktionsnedskæringerne kun vil – som allerede planlagt – holde juni ud.

Mandag eftermiddag koster en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, 41,89 dollar mod 42,30 dollar fredag og 39,31 dollar torsdag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 39,07 dollar mod 39,55 dollar fredag og 36,68 dollar torsdag eftermiddag.

Dermed er prisen vendt på en tallerken i løbet af mandagen, da den fra morgenstunden lød på et plus. Prisstigningen kom på optimisme om en forlængelse af Organisationen af Olieeksporterende Landes, Opecs, og allieredes nedskæringsaftale.

Siden starten af april er prisen på Brent tæt på fordoblet, i takt med Opecs og andre allierede lande herunder Ruslands - samlet kendt som Opec+ - historisk høje produktionsnedskæringer på 9,7 mio. tønder om dagen.

Ifølge Bloomberg vil udmeldingen fra Saudi-Arabien betyde, at flere hundredtusinder tønder olie vil blive pumpet ind på markedet igen, i takt med at Saudi-Arabien sammen med Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater afvikler produktionsstoppet.

Forlængelse af Opec-nedskæringer løfter oliepriserne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også