Usikkerhed på oliemarkedet trods en stigning i oliepriserne

Den økonomiske genrejsning og forholdet mellem USA og Kina skaber stadig stor usikkerhed.
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI/AFP / AFP
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne stiger onsdag morgen, men ifølge Reuters, er det stadig for tidligt at håbe på en generel forbedring af oliemarkedet i den nærmeste fremtid. Den økonomiske genrejsning og forholdet mellem USA og Kina skaber stadig stor usikkerhed.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 36,12 dollar mod 35,75 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 34,24 dollar mod 34,05 dollar tirsdag eftermiddag.

Organisationen af Olieeksporterende lande, Opec, og dets allierede, Opec+, har siden coronavirussets udbrud indført reduktioner i olieproduktionen i håb om at kunne stabilisere oliepriserne.

Den nyeste aftale lyder på en olienedskæring på næsten 10 mio. tønder per dag i maj og juni, men Rusland har nu givet udtryk for, at landet ønsker at øge olieproduktionen fra juli af, skriver Bloomberg.

Oprindeligt var en lempelse på olierestriktionerne fra juli af også en del af Opec's planer, men et møde i næste måned skal afklare, hvorvidt det bliver aktuelt eller ej.

Personer, der er bekendte med sagen, udtaler til Bloomberg, at Rusland ønsker at holde sig til den oprindelige aftale om en stigning i olieproduktionen i juli, men at landet selvfølgelig vil undersøge markedet først.

Samtidig er der tegn på, at den økonomiske genrejsning kan tage længere tid end forventet, idet den amerikanske helligdag Memorial Day plejer at være højsæson for amerikansk olieefterspørgsel.

"Estimater viser, at olieefterspørgslen er faldet med 30 pct. sammenlignet med sidste år, hvilket skyldes at flere forbliver tæt på hjemmet," skriver den multinationale bank ANZ i en rapport, ifølge Reuters.

Derudover er forholdet mellem USA og Kina også med til at sætte en stabilisering af oliemarkedet på vippen.

Ifølge Reuters, har præsident Trumps økonomiske rådgiver Larry Kudlow udtalt, at Kinas nye sikkerhedslov i Hongkong er en stor fejltagelse.

USA's finansministerium truer med at pålægge transaktionskontrol og fryse aktiver fra det kinesiske erhvervsliv, skriver Bloomberg.

Oliepriserne falder på spændinger mellem USA og Kina 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også