Det er lidt af en rejse, rørlægningsfartøjet "Akademik Cherskiy" har gennemført siden februar. Efter at have forladt Nakhodka nær Vladivostok i det hjørne af Rusland, der grænser op til Nordkorea, gik turen syd om Afrika og videre op til Østersøen.

Målet for skibet, der sejler under russisk flag, og hvis færden kortlægges minutiøst af satellitter og internationale medier, er officielt ukendt, men de seneste uger har det sejlet rundt i Østersøen og er blevet fotograferet ud for den russiske enklave Kaliningrad. Senest har det ligget for anker ud for havnen Mukran på den tyske halvø Rügen.

Her ligger også Nord Stream 2-projektets depot af cementrør.

Dem kan "Akademik Cherskiy" meget vel være udset til at lægge på de sidste 118 kilometer, der mangler i den tostrengede rørledning med i alt 2.400 kilometer rør. Selskabet vil hverken be- eller afkræfte, at det er derfor, det russiskejede skib er sejlet rundt om Jorden for at nå frem til projektets logistiske base, få kilometer fra anlægspladsen syd for Bornholm.

"Vi kender til spekulation om rørlægningskapacitet og tidsplan. Vi kommenterer ikke spekulation," skriver selskabet i en mail.

Flere sanktioner

Den internationale interesse skyldes, at Nord Stream 2-rørledningen de seneste år har været centrum for en sikkerheds- og energipolitisk storkonflikt mellem primært Rusland, USA og Tyskland, med EU og Danmark som centrale aktører. Nord Stream 2 skulle efter den oprindelige plan være åbnet sidste år, men er blevet forsinket af bl.a. en langstrakt sagsbehandling i Danmark og senest af sanktioner, som USA i december 2019 indførte mod selskaber, der lægger rør for ledningen.

På det tidspunkt manglede der at blive lagt præcis 118,8 km rør på dansk område. Men på grund af sanktionerne indstillede det schweiziske rederi Allseas sit fartøjs arbejde, og enderne af rørledningerne blev sænket på havbunden nær Bornholm. Her ligger de endnu.

Men med et russiskejet fartøj parat kan sanktionsspørgsmålet blive en mindre bekymring for selve anlægsarbejdet. Den russiske præsident, Vladimir Putin, forventer, at arbejdet kan afsluttes i år.

Men for investorerne bag, der tæller store energiselskaber fra en række EU-lande, kan nye amerikanske sanktioner give problemer.

"Hvis noget kan stoppe russerne fra at afslutte Nord Stream 2 med deres eget udstyr, så er det et nyt sæt amerikanske sanktioner. Ligesom Kongressen har angrebet rørlægningsfartøjer, der arbejder på Nord Stream 2, kan den nu overveje at udbrede sanktionerne til andre sektorer," skriver analytiker Mateusz Kubiak fra det polske konsulentselskab Esperis i en analyse.

Andre skal have adgang

Risikoen for sanktioner er selskabets eneste udfordring. I den seneste uge har Nord Stream 2 lidt to juridiske nederlag i Europa.

Det første nederlag kom i mandags ved den tyske energistyrelse. Sagen handlede om EU's gasdirektiv, der sidste år fik tilføjet regler om, at rørledninger, der kommer udefra, skal omfattes af de interne EU-regler. Det betyder bl.a., at ejeren af en gasledning ikke må være identisk med leverandøren af gassen. Andre leverandører skal desuden have adgang til ledningen uden forskelsbehandling.

Nord Stream 2 er ejet af det statskontrollerede russiske Gazprom, som vil sende sin egen gas gennem røret, og det ønsker en dispensation fra de nye EU-regler. Men det afviste de tyske myndigheder, fordi rørledningen ikke var færdigetableret den dag, reglerne trådte i kraft i maj 2019.

Selskabet er uenigt og henviser til, at reglerne blev ændret på et tidspunkt, hvor Nord Stream 2 og selskabets europæiske investorer havde forpligtet sig økonomisk til og var langt i anlægget af projektet. En løsning for Gazprom kan blive at udskille ejerskabet af rørledningen til et andet selskab. Men første skridt kan blive en anke.

"Nord Stream 2 er uenigt i afgørelsen og overvejer nu de næste skridt," skriver en talsmand i en mail.

Selskabet oplyser samtidig, at den oprindelige Nord Stream-rørledning – der blev åbnet i 2012 og løber næsten parallelt med 2'eren –har fået dispensation for reglerne frem til 2040. Nord Stream var etableret, da reglerne blev ændret.

En tredje sag

Det andet nederlag kom onsdag fra EU-Domstolen, hvor selskabet forsøgte at få annulleret gasdirektivet, fordi det vil tvinge selskabet til store ændringer. EU-Domstolen afviste imidlertid, at Nord Stream 2 kan føre sagen, fordi selskabet ikke er umiddelbart berørt af direktivet. Det er de enkelte EU-lande, der implementer direktivet, oplyste retten, hvorfor selskabet må gå via det tyske retsvæsen.

Også denne afgørelse overvejer Nord Stream 2 at anke.

Selskabet fører desuden en tredje juridisk kamp mod gasdirektivet under det internationale Energy Charter, hvor Nord Stream 2 har indklaget EU for at diskriminere mod selskabet. Den sag ventes tidligst afgjort i 2021.

Mysteriet om Nord Stream 2 kan nærme sig enden