Situationen var i forvejen ikke god. Men det var, da de største olieproducenter i Opec og de allierede i Opec+ ikke kunne enes om en løsning på den stærkt faldende olieefterspørgsel under coronaen, at der for alvor blev hældt olie på det i forvejen velflammende bål.

Siden fik prisen på en tønde olie omtrent samme fart nedover, som den smitsomme pandemi spredte sig over kloden med. Da Nordsø-olien var billigst, kunne en tønde købes for 16 dollar. Salget af WTI-futures, den amerikanske referenceolie, gik i minus i april.

Prisfaldet medførte en lavine af konsekvenser for de største olieselskaber.

I alt tabte Big Oil - de syv største aktører på globalt plan - 16,5 mia. dollar i første kvartal, når man sammenligner med de samme tre måneder sidste år. Det svarer til 114 mia. danske kr.

På tre måneder.

En udvikling som har tvunget spillerne i oliens superliga til at skære, hvor det gør rigtig ondt.

Det var måske Shells topchef, Ben van Beurden, der rammede krisens betydning bedst ind, da han i et interview med Bloomberg udtalte:

"Der kommer til at være forandringer, og dem skal vi være klar på. Det betyder, at vi formentlig skal genetablere, hvordan vores strategi kommer til at se ud."

Shell-chefen var ikke sikker på, at efterspørgslen på olie ville nå tidligere tiders højder, selv når corona-problematikken engang måtte være en saga blot.

Service- og skiferproblemer

Det er den problematik, alle de største olieselskaber lige nu står foran. Og midt i.

Klimaaktivister har allerede set deres snit til at proklamere Big Oils endeligt, men den slags erklæringer synes fortsat ikke at have rod i realiteterne.

Hertil er lommerne fortsat dybe hos de største producenter. Men derfor er det også milliardtab, der gør sig gældende, når krisen kradser som nu.

I den globale olieindustri er det ganske vist først og fremmest serviceselskaberne og aktørerne i den amerikanske skiferindustri, der lider under corona- og oliepriskrisen.

Analysehuset Rystad vurderede allerede i marts, at over en million mennesker ville miste deres servicejob inden for olieindustrien. Samme analysehus vurderer, at skiferindustrien er tvunget til at producere mindst 2,1 mio. tønder olie færre hver eneste dag på grund af de vanskelige omstændigheder.

Men alle de største olieproducenter i verden – onshore som offshore – har, på nær en enkelt, tabt store summer i løbet af årets første tre måneder.

Færre penge til resten af året

Flere af tilbageslagene har haft historiske proportioner, ligesom investeringslysten for resten af året er svundet ind over en bred kam.

Italienske Eni slog tonen an, da olieselskabet blev den første major til at rapportere om voldsom tilbagegang: her faldt nettoindtjeningen med 94 pct.

USA’ største producent, Exxon Mobil, fremlagde sit første underskud i over 32 år. Det lød på 610 mio. dollar (4,1 mia. kr.) Og med så skæv en indgang på året er der mindre at rutte med i de resterende tre fjerdedele. Exxon har skåret sit investeringsbudget fra 33 til 23 mia. dollar for resten af 2020.

Den største aktør i dansk sektor, franske Total, er gået den samme vej. Total havde nær ingen nettoindtægt haft fra januar til marts. Efter en tilbagegang på 99 procent i forhold til de samme måneder i 2019, lød Totals totalindtægt på 34 mio. dollar (231 mio. kr.).

Det så ganske viste pænere ud med tallene for den justerede nettoindtægt hos operatøren af Dansk Undergrunds Consortium, der her kunne fremvise 1,78 mia. dollar (12,15 mia. kr.) – men det var alligevel udtryk for en tilbagegang på 35 pct. i forhold til i fjor.

Et slag for aktionærerne

Total så sig ikke blot nødsaget til at nedbringe investeringsniveauet for 2020 med en fjerdedel, men også aktionærerne måtte lade sig nøje med at få udbetalt 0,66 dollar per aktie mod 1,02 sidste år.

Den europæiske konkurrent Shell måtte også skuffe en aktionær eller to. For første gang siden anden verdenskrig valgte det britisk-hollandske olieselskab således at skære i udbyttet. Til gengæld var det ikke bare snitflader, der blev barberet af udbyttet, men snarere en luns på to tredjedele: Det samlede aktionærudbytte faldt fra 14,9 mia. til 5,1 mia. dollar – eller 16 cent per aktie.

Grundlaget herfor var, at Shell fik halveret sin bundlinje i første kvartal, så denne landede på 2,8 mia. dollar. Shell har desuden skåret en femtedel af kapitaludgifterne for resten af året.  

Endnu værre gik det for britiske BP, hvor den nye topchef Bernard Looney knap kan have sat sig til rette i direktørstolen, før han kunne se BP's bundlinje falde med 66 procent til 0,8 mia. dollar.

Conocophillips fulgte med kollegerne ned ad den samme blindgyde, da amerikanerne næsten udskiftede et plus på 1,8 mia. dollar i første kvartal 2019 ud med samme i 2020 – blot var tallet denne gang rødt, ikke grønt. Selskabet fik således et underskud på 1,7 mia. dollar i første kvartal.

Også de norske selskaber Equinor og Aker BP tabte mange milliarder i kvartalet, ligesom begge selskaber skar ned på aktionærudbyttet. Sidstnævnte for første gang nogensinde.

Amerikansk lyspunkt

Der er faktisk kun en enkelt undtagelse fra den dystre tendens: Chevron.

For selv om den amerikanske oliegigant har skåret ind til benet og planlagt at droppe 20 procent af de planlagte investeringer i år, overraskede selskabet positivt i forhold til analytikernes forventninger til præstationen i første kvartal.

Chevron gik som den eneste major frem og landede et nettoresultatet på 3,5 mia. dollar – godt 900 mio. dollar mere end på samme tidspunkt sidste år.

Det var især downstream-segmentet, som drev Chevron frem, mens også frasalg af aktiver i Filippinerne var med til at få Chevron til at skille sig ud som et lyspunkt i en svær olietid.

Tvivl om Shell og Total

Mange forventer, at andet kvartal bliver endnu værre i olieindustrien, fordi oliepriserne først for alvor begyndte at dykke i marts og siden har holdt sig på et lavt niveau, mens mange samfund verden over har været lukket helt ned.

Den hollandske energiøkonom Arij van Berkel fra Lux Research siger til EnergiWatch, at det lige nu handler om at se, hvilke af de store olieselskaber, der har den største likvide beholdning at trække på. De vil være bedst rustet til at stå igennem krisen. Og det er det er lige nu det eneste, det handler om, siger han.

"Hvis du følger det rationale, er der ingen tvivl om, at de selskaber, som står bedst rustet, er dem som har flest penge. BP står godt, de har en meget større beholdning end for ti år siden. Det samme gælder for Exxon Mobil, mens jeg til gengæld tvivler mere på Total og Shell, fordi deres pengebeholdning er mindre god," siger Arij van Berkel.

Han tilføjer, at han fortsat forventer mange konkurser i den amerikanske skiferindustri.

Få pip om klimaet

Omkring indgangen til 2020 var fokus et andet. I hvert fald var det her på højeste mode at melde om store klimaambitioner i olieindustrien. Den sorte energi skulle gøres grønnere.

Først meldte det spanske olieselskab Repsol i december ud om planer om at få en klimaneutral produktion i 2050. Siden fulgte selskaber som Lundin, Equinor og BP op med lignende meldinger.

Corona-krisen har bremset bølgen af store udmeldinger. Her har kun Total meldt sig i koret af oliegiganter, som vil være nuludledende om 30 år. Det franske selskab er dog gået længere end nogen af konkurrenterne i sin målsætning om at reducere udledningerne fra forbruget af olie.

Derudover har BP genbekræftet sit klimamål, ligesom Shell undervejs har skærpet sine ambitioner på den grønne bane.

Ellers er de store, forkromede klimatiltag udeblevet, mens krisen har kradset. Det meste handler om at finde løsninger på det store fald i efterspørgslen på olie. Og om at spare, hvor der spares kan.

"Jeg tror, at vi vil se et oversvømmet marked helt frem til udgangen på året," lyder forudsigelsen fra Arij van Berkel.

Oliekollapset giver et dystert indblik i fremtiden 

Shell-chef er bekymret for varige konsekvenser i olieindustrien 

Chevron overrasker positivt – men skærer mere ned

Olieselskaberne kan tage den grønne førertrøje nu