Stor skiferproducent går i betalingsstandsning

Skiferolieproducenten er det første store selskab i sin branche, der har begæret om konkurs efter Chapter 11 som følge af faldet i oliepriserne ifølge Wall Street Journal. (Opdateret)
Foto: Nick Oxford/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Nick Oxford/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske Whiting Petroleum Corp. har onsdag begæret om konkurs efter Chapter 11, hvilket bedst kan beskrives som en betalingsstandsning. Skiferolieproducenten er dermed det første store selskab i sin branche, der har søgt om konkurs, som følge af faldet i oliepriserne ifølge Wall Street Journal

Oliepriserne har ramt det største månedlige fald nogensinde. Det er både konsekvensen af coronapandemien, der har påvirket olieefterspørgslen, og samtidig er Saudi-Arabien i en priskrig med Rusland.

Prisfaldet har presset mange andre amerikanske skiferolieproducenter til konkurs og tvunget andre til at omstrukturere deres forretninger.

Hvis faldet i oliepriserne bliver ved, vil flere amerikanske olieborere forsømme højt forrentet gæld for mere end 32 mia. dollar med en standardrate på 17 pct., oplyser kreditvurderingsselskabet Fitch Ratings til Wall Street Journal.

Inden oliepriserne faldt, havde Fitch Ratings anslået, at satsen ville ligge på omkring 7 pct. for 2020.

Sidste år indgav 41 amerikanske olieselskaber konkursbegæringer med en samlet gæld på 11,7 mia. dollar ifølge advokatselskabet Haynes & Boone.

I januar lå olieprisen per tønde på 60 dollar, hvor den nu forhandles for omkring 20 dollar.

"Der er næsten ikke noget, man kan gøre," siger Shawn Reynolds, der er chef hos investeringsselskabet Vaneck til Wall Street Journal, der dog henviser til, at gælden kan omstruktureres.

Han oplyser, at problemet bliver forværret af, at aktiemarkeder, der tidligere har refinansieret nedture de seneste par år, nu har lukket for amerikanske olieselskaber efter flere år med dårligt afkast.

Whiting Petroleum Corp. har til dels tyet til konkurs, da selskabet er bekymret over, om hvorvidt der vil blive skåret i lånekapaciteten på 1 mia. dollar, skriver Wall Street Journal.

Semcos ordrebog i havvind til vejrs men udsatte projekter rammer

Trump venter aftale mellem Rusland og Saudi-Arabien inden for få dage  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også