USA presser Saudi-Arabien for at få stoppet oliepriskig

Saudi-Arabien er nødt til at gøre sit for at få kontrol med den kritiske situation, lyder det fra den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Amerikanerne blander sig nu for alvor i den strid, der er opstået imellem de store olieproducenter Saudi-Arabien og Rusland.

Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo har offentligt bedt Saudi-Arabien om at skifte kurs. Ministeren opfordrer til, at saudierne "træder i karakter" og arbejder for at stabilisere markederne frem for at tænke på egne markedsfordele.

Opfordringen kom onsdag – dagen efter, at Mike Pompeo havde talt med den saudiske kronprins Mohammed bin Salman og forud for, at G20-lederne afholder et virtuelt møde torsdag.

Anført af det statsejede selskab Saudi Aramco lægger saudierne op til at øge olieproduktionen med 10 mio. tønder om dagen fra maj for at øge landets globale markedsandel. Det sker på et tidspunkt, hvor olieefterspørgslen ellers er stærkt faldende.

Saudi-Arabiens planer om øge produktionen blev allerede meldt ud, da Rusland i begyndelsen af måneden nægtede at gå med til de produktionsnedskæringer, som de andre Opec-lande ellers var blevet enige om for at holde hånden under det rystede marked.

Oliepriskrigen har medvirket til, at priserne er mere end halveret over de sidste par måneder til det laveste niveau siden 2003. Også effekterne af coronavirusset har dog spillet en afgørende rolle i forhold til det markante dyk.

 

Corona og priskollaps sender oliebranchen i knæ: "Situationen er kritisk"

Statskassen får nul og niks fra 8. udbudsrunde med dagens oliepris

Krise tvinger Equinor til milliardbesparelser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også