Oliepriser stiger efter mandagens kollaps

Handelsvolumen i de kortest løbende oliefutureskontrakter nåede mandag rekordhøjt niveau.
Foto: TIMOTHY A. CLARY/AFP / AFP
Foto: TIMOTHY A. CLARY/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne stiger tirsdag morgen efter mandagens rekordstore olieprisfald. Det sker, efter at investorer aner muligheden for økonomisk stimuli, alt imens Rusland og Saudi-Arabien fortsat er i priskrig om olien.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 36,81 dollar mod 35,53 dollar natten til tirsdag, mens den mandag eftermiddag kostede 36,93 dollar for en tønde.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 33,17 dollar mod 31,05 dollar tirsdag nat. Ved dansk børslukketid kl. 17 kostede en tønde 34,06 dollar.

USA's præsident, Donald Trump, fortalte mandag ifølge Reuters, at han vil gøre en "markant" indsats for at gardere den amerikanske økonomi mod konsekvenserne af virusudbruddet.

Tirsdag vil præsidenten diskutere muligheden for skattelettelser i Kongressen.

Handelsvolumen i de kortest løbende oliefutureskontrakter nåede mandag rekordhøjt niveau, efter at en nedskæringsaftale mellem Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og andre olieproducenter som Rusland slog fejl fredag, skriver Reuters.

"I urolige tider er det vigtigste, når det kommer til genskabelsen af tilliden, at regeringen fremstår rolig og i kontrol, uanset hvor spinkel kontrollen egentlig er," skriver Jeffrey Halley, der er seniormarkedsanalytiker i Oanda, i en kommentar ifølge Reuters.

Olieprisernes fremgang er med al sandsynlighed kortlivet, forklarer seniormarkedsanalytiker i Oanda Edward Moya til Reuters, da både udbud og efterspørgslen fra nu af vil være underlagt mere pessimisme.

Saudi-Arabien planlægger at hæve sin produktion til over 10 mio. tønder olie om dagen i april fra 9,7 mio. tønder og har samtidig skåret i sine eksportpriser for at opmuntre raffinaderier til at købe.

Også Rusland fortæller ifølge Reuters, at der er mulighed for en stigning i produktionen. Dertil tilføjes det, at landet kan døje med de lave oliepriser i seks til 10 år.

Opec-kollaps og virus sender olien ud i dramatisk prisfald  

Oliepriser nede med 25 pct. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også