Libysk produktionsstop sender oliepriserne i vejret

En central rørledning er blevet blokeret af en libyske nationalhær, hvilket sender olieprisen op.
Foto: RICHARD CARSON/REUTERS / X01366
Foto: RICHARD CARSON/REUTERS / X01366
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne tager mandag morgen et hop, efter at produktionen fra to store oliefaciliteter i Libyen er så godt som gået i stå. Det skyldes, at den libyske nationalhær har stillet sig i vejen og blokeret en central rørledning, skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 65,64 dollar mod 64,91 dollar fredag eftermiddag klokken 17. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 59,14 dollar mod 58,61 dollar fredag eftermiddag.

Libyens nationale olieselskab, NOC, udtalte søndag, at to store oliefaciliteter i den sydvestlige del af landet er begyndt at lukke ned som konsekvens af en militær indgriben fra den libyske nationalhær.

Blokaden er blot den seneste udvikling i den interne magtkamp i Libyen, hvor to fraktioner i mere end fem år har påkrævet sig retten til at lede landet.

"Hvis denne form for udbudsforstyrrelse fortsætter, er det ikke ubetydeligt. Markedet gør klogt i at reagere med prisstigninger," vurderer Lachlan Shaw, råvarechef i National Australia Bank, over for Reuters.

"Det her (militærblokaden i Libyen, red.) understreger bare, at selv om der er et overudbud af olie i markedet, så er det stadig meget afhængigt af produktionen fra en række områder med høj geopolitisk usikkerhed," uddyber han.

Hvis blokaden forlænges vil Libyens eksport af råolie ifølge en talsmand fra NOC falde til cirka 72.000 tønder om dagen. Til sammenligning udbyder landet normalt omkring 1,2 mio. tønder om dagen, skriver Reuters.

Oliepriserne præges mandag morgen også af en frisk rapport fra Det Internationale Energiagentur, EIA, som fremhæver, at olieproducenterne fremover vil blive tvunget ud i mere bæredygtige energiinvesteringer for at undgå et forværret omdømme og faldende indtjening.

Usædvanlig lav BNP-vækst i Kina dæmper olieprisstigninger

Regeringen udskyder beslutning om ny oliejagt i Nordsøen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også