Skuffende amerikanske lagertal preser oliepriserne

Der blev onsdag lagt pres på oliepriserne på grund af en stigning i de amerikanske råolielagre.
Foto: Jessica Lutz/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jessica Lutz/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

En uventet stigning i de amerikanske råolielagre lægger onsdag pres på oliepriserne.

"Overordnet var lagertallene skuffende og anført af en meget større stigning end ventet i lagrene af benzin," siger Andy Lipow, som er direktør for Lipow Oil Associates i Houston, ifølge Reuters.

Ifølge tal fra det amerikanske energiministerium steg de amerikanske lagre af råolie med 1,6 mio. tønder i den forgangne uge.

Det var overraskende for økonomerne, som ifølge Bloomberg News havde regnet med et fald på 0,9 mio. tønder.

For lagrene af benzin var der tale om en stigning på 5,1 mio. tønder. Her var der ventet et plus på 0,8 mio. tønder.

Prisen på den amerikanske WTI-olie, målt på januar-futuren, er onsdag aften faldet med 0,7 pct. til 58 dollar per tønde.

Januar-futuren på den europæiske brent-olie er samtidig faldet 0,4 pct. til 64 dollar.

Maersk Drilling-chef: Forskydning og lavere omkostninger bag justering

Total-ansatte føler sig presset til ikke at anmelde arbejdsulykker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også