Atlantic Petroleum får suspenderet aktiehandlen af fondsbørsen

Aktiehandlen med Atlantic Petroleum er suspenderet, da "der er væsentlig tvivl om, hvorvidt selskabet opfylder reglerne for udstedere af aktier."
Foto: Atlantic petroleum / PR
Foto: Atlantic petroleum / PR
AF RITZAU FINANS

Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum, der er børsnoteret i Danmark, har fået suspenderet handlen med sine aktier.

Det oplyser den Nasdaq Nordic, der driver fondsbørsen i København, i en meddelelse onsdag formiddag, hvor det samtidig bliver forklaret med, at "der er væsentlig tvivl om, hvorvidt selskabet opfylder reglerne for udstedere af aktier."

Aktierne i Atlantic Petroleum var i forvejen tildelt observationsstatus af den danske fondsbørs, fordi der ifølge Nasdaq hersker "væsentlig, skadelig usikkerhed om selskabets finansielle situation."

For en lille måneds tid siden fortalte Atlantic Petroleum, at selskabet havde fået problemer med en finansieringspartner, og at der ville blive søgt efter alternative finansieringsmetoder.

"Atlantic Petroleum er i gang med at forhandle med forskellige partnere, hvor flere har virket interesseret i at støtte selskabet fremadrettet," skrev selskabet i en meddelelse i slutningen af april.

Atalantic Petroleum regnede dengang med, at der ville komme en endelig konklusion på forhandlingerne i løbet af maj.

Erhvervsstyrelsen udsteder øretæver til olieselskab

Atlantic Petroleum tilbagefører stor hensættelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også