EnergiWatch

Atlantic Petroleum tilbagefører stor hensættelse

Olieselskabet vil frigive en hensættelse på mere end 11 mio. pund.

Foto: Atlantic petroleum / PR

Atlantic Petroleum har inden udgangen af december fået endeligt overført sine licenser i Nordsøfelterne Blackbird og Ettrick og vil i den forbindelse frigive en hensættelse på mere end 11 mio. pund, eller knap 93 mio. kr., som vil styrke selskabets balance og resultatopgørelse i 2018.

Det fremgår af en meddelelse fra det lille færøske olieselskab, der desuden fortæller, at produktionen fra feltet Orlando bliver en smule forsinket.

Selskabet havde tidligere meddelt, at Decipher - feltets operatør - havde kurs mod den første produktion ved udgangen af 2018, men den første olie ventes nu inden udgangen af første kvartal i år.

Atlantic Petroleum solgte sin andel i Orlando i 2017 med aftale om at modtage 2 pct. af omsætningen fra de første 5 mio. tønder olie fra feltet, hvorefter andelen stiger til 4,35 pct. af al produktion derefter.

Atlantic Petroleum skrev i sit regnskab for tredje kvartal 4. december, at omsætningen fra Orlando ville nå resultatopgørelsen tidligt i 2019. Nu er formuleringen, at royalty-betalingerne vil starte i 2019.

Atlantic Petroleum får skældud for sløve regnskaber

Atlantic Petroleum venter fortsat på omsætning

Mere fra EnergiWatch

Ny dansk udvikler har 11 GW havvind klar fra start

Profiler fra European Energy, Ørsted og Centria går sammen om nyt selskab, der vil lave hele pakken fra sol, land- og havvind til trading. Der er et hul i markedet til os lige nu – om fem år ville det være lukket, fastslår direktør.

Bank vurderer at Esvagt er tæt på syv mia kr værd efter ejerskifte

Ifølge DNB Markets har Esvagt en anslået værdi på næsten syv mia. kr., efter at 3i Infrastructure midt i en salgsproces valgte at købe resten af offshore- og vindrederiet. "Vi blev overraskede, men positivt overraskede," siger Peter Lytzen, CEO i Esvagt til ShippingWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs