Danmark kan igen bremse gaslinje

Ifølge flere kilder er en helt ny linjeføring for Nord Stream 2 ved Bornholm kommet i spil. Det vil vække russisk vrede, siger eksperter.
Foto: /ritzau scanpix/Stefan Sauer
Foto: /ritzau scanpix/Stefan Sauer
AF POLITIKEN

Det storpolitiske drama om den russiske gasrørledning Nord Stream 2’s linjeføring nær Bornholm kan blive trukket i yderligere langdrag, skriver Politiken lørdag.

Det skyldes muligheden for en helt ny linjeføring – et alternativ til de hidtil to foreslåede – i farvandet mellem Bornholm og Polen. Hidtil har det været umuligt på grund af en strid om grænsedragningen i havet mellem Danmark og Polen.

Men inden for de kommende måneder ventes de to lande at ratificere en aftale om grænsen, så ansvaret for havbunden kommer på plads. Dermed er hurdlen væk.

Flere kilder tæt på procesessen fortæller til Politiken, at det er overvejende sandsynligt, at Danmark vil bede Nord Stream 2 om at komme med en tredje ansøgning om at føre gasledningen gennem farvandet mellem Polen og Bornholm.

Det vil forsinke projektet yderligere. Formentlig i op mod et år. I forvejen har dansk modstand mod gasledningen, som det statslige russiske Gazprom står bag, ført til forsinkelser og ekstraomkostninger på op mod 750 mio. kr.

!Danmark har allerede trukket den langt, og det begynder at gøre ondt på Nord Stream 2," siger Trine Villumsen Berling, der er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet og ekspert i sikkerheds- og energipolitik, til Politiken.

"Det vil blive noteret i den sorte bog i Moskva," påpeger seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier over for Politiken.

Denne artikel er videredistribueret af Ritzau på vegne af Politiken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også