Kina bruger iranske tankskibe for at omgå amerikanske sanktioner

Ifølge Reuters er kinesiske oliehandlere begyndt at skifte deres laster til skibe ejet af det iranske tankrederi NITC. Det sker for at sikre olie trods de amerikanske sanktioner.
AF KATRINE GRØNVALD RAUN, SHIPPINGWATCH

Kinesiske oliehandlere ser ud til fortsat at ville købe olie fra Iran trods de amerikanske sanktioner mod landet. Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet har de statsejede oliehandlere Zhuhai Zhenrong Corp og Sinpec Group begge aktiveret en klausul i aftaler med det iranske National Iranian Oil Corp, som gør det muligt for dem at bruge tankskibe ejet af National Iranian Tanker Co (NITC), fortæller flere kilder til bureauet.

 Angiveligt vil Iran dække alle omkostninger og risici ved at levere olien samt håndtere forsikringen. "Skiftet begyndte for nylig, og det var næsten simultant fra begge sider," siger en af kilderne til Reuters.

Data fra Thomson Reuters Eikon viser, at 17 tankskibe med olie fra Iran til Kina i juli blev opereret af NITC. I juni blev otte ud af 19 chartrede skibe opereret af kinesere. Ingen af de to kinesiske selskaber vil kommentere udviklingen.

Kina er Irans største kunde på olie. Fra november træder de nye sanktioner fra USA mod Iran i kraft, og det har fået shippingselskaber verden over til at melde deres tilbagetrækning fra landet af frygt for at blive ramt af sanktionerne.

Øget usikkerhed tager toppen af olieprisen 

Usikkerhed om global vækst holder olieprisen nede 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også