Dansk Energi kalder opfordring fra Tekniq for karteldannelse

Direktøren hos Dansk Energi afviser kritikken fra Tekniq og forklarer, at det vil stride imod konkurrencelovgivningen, hvis energiselskaberne skulle efterleve kritikken.
Foto: Dansk Energi
Foto: Dansk Energi

Hos Dansk Energi har Lars Aagaard ikke meget tilovers for kritikken fra Tekniq om, at energiselskabernes administration af Energispareordningen er ødelæggende for konkurrencen. Han mener, at opfordringen fra elinstallatørernes brancheorganisation er et brud på konkurrencelovgivningen.

"Tekniq beder os om at koordinere priser og gøre noget, der ikke er i henhold til konkurrencelovgivningen. Fordi det, de beder om, er, at vi skal beordre alle selskaberne i energisparemarkedet til at have ens priser for alle. Det er ulovligt. Det er karteldannelse," siger Lars Aagaard, der er adm. direktør i Dansk Energi.

Tidligere var Tekniq ude med en kritik af Energispareordningen, der går på, at energiselskaberne, der administrerer ordningen, selv vælger størrelsen af et tilskud, og at energiselskaberne ikke altid vælger den billigste aktør. Dermed mener de, at energiselskaberne ødelægger det fri marked og vil gerne have ens vilkår.

Men det billede kan Lars Aagaard ikke genkende.

Han forklarer, at det, der generelt gælder i energisparemarkedet, er, at hvis der kommer en operatør med mange energibesparelser og vil sælge dem til et energiselskab, så vil vedkommende få en højere pris, end hvis vedkommende kun kommer med få.

"Det er selvfølgelig fordi, at administrations og transaktionsomkostningerne for energiselskabet er mindre, når du får mange energibesparelser på én gang, og derfor er man villig til at betale en højere pris i markedet for det," forklarer Lars Aagard og fortsætter:

"Der kan jeg så forstå, at Tekniq synes, at dem der kommer med en lille energibesparelse og dem, der kommer med mange energibesparelser, skal have samme pris. Hvis vi fra vores branche gjorde det, som Tekniq bad om, så vil det være brud på konkurrencereglerne."

Energispareordningen bliver finansieret over energiregningerne, og sidste år blev der udbetalt 1,6 mia. kr. via Energispareordningen.

Dyrere med flere leverandører

En del af kritikken fra Tekniq har gået på et konkret eksempel i Nordjylland, hvor det lokale energiselskab gav sit datterselskab et højere energitilskud, end selskabet var parat til yde den lokale installatør, der havde afgivet et billigere tilbud på selvsamme opgave.

Lars Aagaard ønsker imidlertid ikke at kommentere eksemplet, da han ikke har kendskab til sagen. Men han fortæller, at hvis "det koncerninterne serviceselskab leverer mange besparelser og får en høj pris, så skal den eksterne aktør, der leverer ligeså mange besparelser af samme kvalitet, selvfølgelig have samme pris."

"Det er også tilfældet. Det er sådan, at man gør det i dag," siger Lars Aagaard.

Hvis en installatør kan løse en konkret opgave billigere, skal han vel have opgaven?

"Det er jo ikke billigere. Hvis du som energiselskab skal have en model, hvor du har med rigtig mange leverandører at gøre, så koster det flere penge i administration end hvis du har med få leverandører, der leverer store mængder," siger Lars Aagaard.

Tekniq mener jo, at det handler om at have fair vilkår for alle?

"Nej. De vil have ensartede priser og transparens i et konkurrencepræget marked. Det er der et ord for. Det hedder karteldannelse. Det er ulovligt. Det bør Tekniq vide baseret på sagen om karteldannelse blandt elinstallatører," siger Lars Aagaard.

Tilbage i 1998 blev et omfattende elkartel optrævlet, og ifølge politiet var omkring 370 større og mindre virksomheder i elbranchen involveret.

Konkurrencestyrelsen har siden skønnet, at kartellet har kostet det danske samfund et tocifret milliardbeløb i overpriser.

Et frit marked

Lars Aagaard forklarer, at enhver installatørvirksomhed er velkommen til at afsøge markedet. Så en installatør ikke kan få energisparetilskud fra energiselskab X, så kan han bare gå til energiselskab Y.

"Og så må de se, hvad markedet siger til, om det de kommer med, er noget værd. Det er sådan et marked fungerer," siger Lars Aagaard.

Kritikken går jo på, at man giver et højere energitilskud til datterselskaberne, end man vil give til den lokale installatør?

"Ja, for han kom med én besparelse. Der er typisk en trappe for dem, der kommer med små besparelser. Og så stiger betalingsvilligheden alt efter, hvor mange besparelser du kommer og leverer. Og der er det klart, at de selskaber, der har en koncernintern forretning med at gå ud og lave besparelserne, hvilket er langt fra alle, de skal have samme priser, som den eksterne, der leverer den samme mængde af samme kvalitet får," siger Lars Aagard og tilføjer:

"Det skal selskaberne selvfølgelig være i stand til at dokumentere, at de har handlet til markedspriser."

Fordele ved støtteordning

Han forklarer, at det, som Tekniq egentlig efterspørger, er en støtteordning, hvor man får et tilskud på x-antal øre ved f.eks. udskiftningen af et fyr. Og det tilskud skal så være det samme i hele landet.

"Hvis man vil have en tilskudsordning, så skal man ikke bede energiselskaberne om at administrere den. Så skal man lave et eller andet inde på finansloven. Det har politikerne så ikke valgt," siger Lars Aagaard og fortsætter:

"Politikerne har bedt om en markedsbaseret ordning, hvor energiselskaberne skal være operatører på at købe de her energibesparelser ind. Og så gælder almindelige konkurrenceregler osv. Og dem overholder vi. Og sådan er det."

Han undrer sig over, at Tekniq ønsker, at det er energiselskaberne, der skal administrere Energispareordningen, når de samtidig ikke ønsker et element af marked med konkurrence.

"Det, de beder om, er, at vi harmoniserer priserne. Det vil være ligeså langt ude, hvis jeg sagde, at elinstallatørerne i Danmark kører deres forretning helt vanvittigt, fordi de har forskellige priser," siger Lars Aagaard.

Ifølge Lars Aagaard kan man derfor vælge mellem to koncepter, hvor der enten er tale om en konkurrenceskabende spareordning eller en tilskudsordning, hvor støtten vil være ens på en besparelse over hele landet.

"Og jeg er ikke bundet op på hverken det ene eller det andet. Det må man politisk tage stilling til. Men så skal pengene til sådan en ordning bare hentes på finansloven. Og det er måske meget godt. Fordi så vil prisen for el falde, fordi så vil energispareomkostningerne ikke være i elpriserne," siger Lars Aagaard.

Tekniq: Energiselskaber misbruger spareordningen

Ny energispareaftale klar 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også