I en periode var det på mode at tale om såkaldte i-landsproblemer. Det vil sige problemer, der taget verdens generelle tilstand i betragtning nok ikke just sorterer på linje med krig og hungersnød. Et sådant problem er Dong Energy tilsyneladende på vej mod at skabe sig.

"I løbet af de næste par år vil vi formentlig have overskydende investeringskapital sammenholdt med den målsatte rating," noterede det børsnoterede danske energiselskab sig således i en sidebemærkning på sin kapitalmarkedsdag torsdag.

Eller sagt lidt mere mundret: Snart har vi flere penge, end vi skal bruge.

Den første del af den atypiske udfordring skyldes hovedsagligt den fortsatte udbygning af havvind. For jo flere megawatt, Dong installerer, desto flere penge hentes der i sagens natur hjem fra den strøm, havmøllerne producerer. Flere penge, forstås, end der skal bruges på den gigawatt, Dong forventer at udbygge årligt med.

"Inden for et par år vil vi begynde at generere overskydende likviditet ud over det, vi bruger på at investere i den fortsatte ekspansion af havvind," uddyber adm. direktør Henrik Poulsen.

Muligt mindre frasalg

Konsekvensen af denne bugnende pengetank kan blive en revidering af Dongs hidtidige succesplan for havvind. Energiselskabets helt store clou har især på det britiske nøglemarked således været at stå for projekterne fra de indledende faser til driften men undervejs sælge halvdelen fra til typisk institutionelle investorer som pensionskasser. Den såkaldte farm down-strategi.

Men det vil fra 2019 ikke nødvendigvis ske i samme omfang.

"Hidtil har det tjent to formål: At reducere vores risiko på parkerne og at reducere kaptitalbindingen, så vi hurtigere har kunnet gå videre med andre projekter. Det argumenter falder væk, fordi vi selv med udbygning på 1GW årligt genererer flere penge, end vi bruger," siger topchefen.

Han understreger imidlertid, at det ikke betyder et radikalt strategiskifte. Dong vil fortsat frasælge andele af sine havmølleparker, og fastholdelse af mere end halvdelen vil groft sagt kun være konsekvensen, hvis ikke ledelsen kan finde noget bedre at bruge pengene til.

Tre muligheder

"Den overskydende likviditet kan vi basalt set gøre tre ting med: Vi kan vælge at give den tilbage til aktionærerne - hvilket vi vil gøre, hvis vi ikke kan finde en måde at skabe værdi på. Men der er også den mulighed, at vi investerer i yderligere profitable vækstinitiativer, for at give dem merværdi. Og så er der den tredje mulighed, at vi farmer mindre ned, end vi gør i dag," forklarer Henrik Poulsen.

"Men dermed ikke sagt, at vi har akutte planer om ikke at farme ned. Vi vil helt sikkert farme både Walney og Gode Wind-parkerne ned, og det regner vi også at gøre med Hornsea One."

Teknisk set kunne der også argumenteres for, at Dong Energy som et børsnoteret selskab omvendt kunne frasælge mere end halvdelen af havmølleparkerne. Hvis der er problemer med at finde anvendelse til pengene, kan aktionærerne formentligt godt komme med et godt råd.

Op til børsnoteringen fastslog Dong dog, at det ikke skulle være en udbytteaktie. Og selv om Dong trods alt regner med at udbetale 2,5 mia. kr. i forbindelse med årsregnskabet har det ikke ændret sig.

Dong: Vi bliver ikke en udbytteaktie 

"I dag er vi nok mere en vækstaktie end en dividenteaktie. Men vores budskab er bare, at vi kommer til at være disciplineret omkring det her og gøre det, der skaber mest værdi for jer," konstaterer direktøren.