Eon fortsætter med at sive efter opsplitning

Det tyske energiselskab har fået en sløj børsdebut efter opsplitningen, hvor det grønne selskab er gået i rødt, mens det sorte dog klarer sig bedre.
RITZAU FINANS

Det tyske energiselskab Eon falder for tredje dag i træk efter at have udskilt sine konventionelle energiaktiviteter i et selvstændigt børsnoteret selskab under navnet Uniper.

Opsplitningen skete ved, at aktionærerne i Eon fik en ny aktie i Uniper for hver ti aktier, de havde i Eon - mens de altså fortsat har samme antal aktier i Eon, hvor der fremover er fokus på de "grønne" investeringer i aktiver såsom vindparker.

I et negativt aktiemarked mandag faldt Eons aktie på første handelsdag efter opsplitningen med 2 pct. til 7,027 euro, men faldet fortsatte tirsdag med 3,5 pct. - og onsdag med yderligere 2,3 pct.

Mere stabilitet har der været i Uniper-aktien, som mandag startede dagen i 10,015 euro men siden kravlede op i 10,757 euro. De nuværende kurser giver Eon en markedsværdi på 13,2 mia. euro, mens børsværdien af Uniper er på 3,94 mia. euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også