Dong steg næsten 10 pct. på debutdagen

Dongs første dag på børsen bød på en markant stigning i forhold til noteringskursen.
Foto: /ritzau/Joachim Adrian/
Foto: /ritzau/Joachim Adrian/
RITZAU FINANS

Dong-aktierne blev udbudt til private og professionelle investorer til 235 kr. stykket, men da dagen var omme, var børskursen steget 9,8 pct. til 258 kr.

Dermed steg Dongs samlede markedsværdi fra 98,2 mia. kr. til 107,8 mia. kr. i dagens løb.

Allerede i de første minutter var der rift om Dong-aktierne, som omtrent øjeblikkeligt blev sendt op med omkring 10 pct. Ved frokosttid nåede kursen endda kortvarigt op på 262,80 kr., eller 11,8 pct. over noteringskursen, inden den beherskede sig sidste på dagen.

I alt blev der handlet Dong-aktier for 6,4 mia. kr. via Nasdaq-børsen. Det var langt mere end børsens 135 andre aktier - lagt sammen.

"Det blev er rigtig god start for Dong-aktien. Man taler meget om, at den får en væsentlig betydning i indekset, og derfor er der nogle porteføljemanagere, der måske godt lige vil have nogle flere Dong-aktier, så man kan benchmarke sig i forhold til indekset. Men jeg er da overrasket over, at den kommer så stærkt," siger aktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank.

Med den flotte interesse for den nye energiaktie og den høje markedsværdi stiler Dong mod en plads i C20, og fondsbørsen kan vælge at bruge en særregel, der giver hurtig adgang til eliteindekset, som derfor midlertidigt ville blive udvidet til at dække over 21 aktier.

Torsdag faldt C20 Cap-indekset 0,8 pct.

Goldman Sachs: Vi har løftet Dong

A2Sea får kontrakt på Horns Rev

Jesper Hjulmand: En fuldstændig fantastisk dag

Nordea-kunder kaster sig over Dong

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også