Nordnet: Aktien kan give pæn gevinst eller mindre gevinst

Dong Energy er en brandvarm børsnotering, konstaterer investeringsøkonom. Men prisen for at komme med i det gode selskab er høj.
Foto: /ritzau/Joachim Adrian/
Foto: /ritzau/Joachim Adrian/
RITZAU FINANS

Dong kan give en pæn gevinst eller en mindre pæn gevinst til de nye aktionærer og det er der flere grunde til. Det vurderer Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, i en kommentar i forbindelse med, at Dong torsdag morgen har meddelt, at udbudskursen på koncernens aktier er på 235 kr.

Per Hansen ser tre gode grunde til, at Dong giver aktionærerne en spredningsgevinst:

1) Normen er, at hvis man modtager en lige andel i alle de børsnoteringer der findes i verden – gode (meget efterspurgte) som dårlige (mindre attraktive), vil man få et afkast på lidt mere end 10 pct. ved at tegne aktier og sælge på den første noteringsdag.

2) Dong er en "brandvarm" emission i den forstand, at den er godt fortalt og ekstremt efterspurgt. Derfor bør spredningsgevinsten være som minimum gennemsnitlig og også lidt mere.

3) For globale investorer med grønne investeringsfingre, er en investering i Dong lige efter bogen. De køber ikke for at sælge på kort sigt. Det øger - alt andet lige - efterspørgslen.

Per Hansen kan også give tre grunde til, at Dong-aktionærernes gevinst bliver i den mindre ende. For det første mener han, at afregningsprisen er høj, og at historien om Dongs forvandling fra en grim ælling til en smuk (grøn, hvis det findes) svane, presser udbudsprisen op i et meget højt leje.

For det andet ser investeringsøkonomen langsigtede betydelige risici i Dong (først og fremmest havvind), og mange investorer kan ikke lide netop den type risici.

Og som et tredje punkt fremfører han, at investorer kan leve uden Dong aktier.

"Alt har sin pris, og i Dongs tilfælde er prisen for at komme med i det gode investeringsselskab høj," lyder vurderingen fra Per Hansen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også