Finansudvalget bakker op om regeringens forslag om at børsnotere Dong Energy.
Det fortæller Benny Engelbrecht, der er næstformand i udvalget, i et skriftligt svar ifølge Bloomberg.
I marts meddelte Finansministeriet, at staten har planer om at sælge op mod 36 mio. aktier i energiselskabet i forbindelse med en kommende børsnotering. Samtidig oplyste det, at provenuet fra salget vil blive brugt til at nedbringe statens gæld.
Komiteen for børsnoteringen valgte i december, at det er bankerne JPMorgan, Morgan Stanley og Nordea, der skal være joint global coordinator i forbindelse med børsnoteringen. Citigroup, Danske Bank og UBS blev desuden valgt til at være såkaldte joint bookrunners, mens Nordea og Danske Bank også skal stå for aktiesalget for ordrer under 3 mio. kr.
Det er ikke første gang, at der er foreslået en børsnotering af Dong. Allerede i 2004 indgik den daværende VK-regering en bred politisk aftale med De Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne, men der blev sat en stopper for den ellers planlagte børsnotering.
I 2013 præsenterede partierne igen, at de vil børsnotere selskabet, men at det først ville komme på tale efter en kapitaludvidelse. I september samme år gav Goldman Sachs, ATP og PFA et tilbud på køb af aktier i energiselskabet, og Finansministeriet godkendte, at selskaberne måtte skyde 11 mia. ind i Dong Energy. Planerne om at sælge en del af selskabet til Goldman Sachs mødte efterfølgende politisk modstand, men aftalen endte med at gå igennem i 2014.
I september sidste år genoplivede Dong Energy så snakken om en børsnotering, da energiselskabet meddelte, at det planlagde en børsnotering inden for de næste 18 måneder, og i december meddelte selskabet så, hvilke banker der skal stå for børsnoteringen.
I dag er det fortsat den danske stat, der ejer størstedelen af Dong. Staten ejer nemlig 58,8 pct., mens Goldman Sachs har en ejerandel på 18 pct. SEAS-NVE Holding ejer 11 pct., og ATP har en ejerandel 5 pct. Efter børsnoteringen er det planen, at staten fortsat ejer mindst 50,1 pct. af aktierne.
IEA ser oliebalancen nærme sig
EU anerkender behovet for kraftværker i baghånden
Der er blevet større rift om danske gaskunder
Elpriser får SE til at gå i defensiven