Italienere finder et hav af gas

Olieselskabet Eni hævder at det har gjort et af historiens største gasfund. Det kan skade vindmølleindustrien, mener analytiker
Foto: Pressefoto, ENI
Foto: Pressefoto, ENI

Den italienske energigruppe Eni har gjort, hvad den hævder er et af verdens største gasfund. Knap 200 km ud for den egyptiske havneby Port Said er italienerne på 1.450 meters dybde stødt på en 100 km2 stor gaslomme, der vurderes til at indeholde astronomiske 850 mia. m3 gas. Svarende til 5,5 mia. tønder olieækvivalent.

Fundet, som Eni selv kalder for "supergigantisk", har dermed ikke blot stort potentiale for verdens i forvejen 11. største private industrivirksomhed. Det er samtidig en gylden fjer i kasketten for Egyptens præsident Abel Fattah Al-Sisi, der i øvrigt lige har udskrevet parlamentsvalg. Fundet svarer til 45 pct. af de samlede egyptiske olie/gas-reserver.

"Det er et spændende øjeblik for os men også for Egypten," sagde Eni's adm. direktør Claudio Dascalzi søndag efter et møde med netop Egyptens præsident ifølge Financial Times.

"Denne historiske opdagelse vil gøre det muligt at omkalfatre Egyptens energiscenario."

Ulempe for grøn omstilling

Imidlertid er det ikke nødvendigvis kun det egyptiske energibillede, der kan blive overmalet. Ifølge Nordeas analytiker Thina Saltvedt kan fundet også være en fordel for Norges gaseksport med en stabil leverandør til Syd- og Centraleuropa, mens det omvendt kan være en ulempe for den grønne omstilling.

"Det kan indebære, at Europa vælger at satse mere på gas som en erstatning for kul, i stedet for at gå mere direkte over på vind og solkraft," siger hun til Aftenposten.

Det vurderes at en endelig investeringsbeslutning kan tages allerede i år, og at boringerne i det nye gasfelt allerede vil begynde næste år med produktion hurtigt herefter. Produktionen ventes at nå mellem 65-80 mio. m3 om dagen.

Italiensk oliesmerte: Firma nedjusterer og afskediger 8800

Klar til at hjælpe Irans olieproduktion i gang

Iran tilbyder forbedrede olie-kontraktvilkår

Medie: Olieselskaber udvider i Rusland trods sanktioner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også