Dansk industri bruger mindre energi og producerer mere

Mellem 2012 og 2014 har den danske industri brugt mindre energi, men samtidig formået at producere mere.
AF RITZAU

Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at industrien fra 2012 til 2014 igen har reduceret sit energiforbrug, og det er på trods af, at industriens produktion i samme periode er steget en smule.

En udvikling man hos Dansk Energi, som er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark, er meget begejstret for.

"Det er en fortsættelse af den trend, der er i Danmark, som man internationalt måber over. I Danmark formår vi at skabe vækst, men bliver alligevel ved med at bruge mindre energi," siger vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge.

Danmarks industrivirksomheder er blandt de førende i Danmark, når det kommer til at omsætte energi til produktion.

En af grundene er en årelang spareindsats, hvor energiselskaber er forpligtede til at hjælpe industrivirksomheder til at realisere deres besparelsespotentiale.

"Samarbejdet mellem energiselskaberne og industrien er et meget aktivt værktøj, hvor politikerne har besluttet, at energiselskaberne har en forpligtigelse til at indhente energibesparelser i industrien," siger Stouge til Ritzau.

Der blev samlet investeret cirka 1,3 milliarder i energieffektivisering i erhvervslivet som følge af energibesparelser i 2014. Disse investeringer medfører en værdi på knap 3 milliarder i besparelsens levetid, anslår Dansk Energi.

Industriens energiforbrug toppede i 1996, men har siden været faldende med en reduktion på i alt 35 procent frem til 2014, mens produktionen i industrien har været næsten konstant stigende siden 2009.

I perioden fra 2012 til 2014 er det også lykkedes for industrien at reducere sit olieforbrug med knap 20 procent, mens forbruget af gasrelaterede energityper er steget med fire procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også