Spansk energiselskab får kraftige stød på børsen

Nedjusteringer og stor gæld har trods præsentationen af en kapitalplan medført drabelige dyk på aktiemarkedet for Novozymes-kunde.
Foto: Abengoa
Foto: Abengoa
RITZAU FINANS

Det spanske energiselskab Abengoa falder tirsdag igen tungt på børsen i Madrid. Selskabet, der beskæftiger sig med vedvarende energi, præsenterede mandag en kapitalplan, uden at det dog har beroliget markedet.

Det rapporterer Bloomberg News.

Abengoa-aktien er derfor stadig helt energiforladt og falder tirsdag med 17 pct. oven i et styrtdyk på omtrent 31 pct. mandag.

Abengoa oplyste mandag, at det planlægger at rejse 650 mio. euro samt at sælge aktiver for yderligere en halv mia. euro. Ambitionen for, hvor meget frasalg kan bidrage med, er dermed øget med 100 mio. euro fra 400 mio. euro i fredags, hvor den spanske koncern efter børslukketid atter skuffede investorerne ved at sænke forventningerne til årets pengestrømme med 800 mio. euro.

Gode grunde til ingen tillid

Nedjusteringen er blot én i en lang række skuffende udmeldinger, der har reduceret tilliden til ledelsen samt markedets tro på, at selskabet kan håndtere sin gæld på netto 6,5 mia. euro, skriver Bloomberg.

Herhjemme vurderer Jyske Bank også, at en investering i Abengoas obligationer handler om, hvorvidt man kan stole på ledelsen eller ej.

"Har man ikke længere denne tillid til ledelsens oplysninger – og det kan der gives flere gode grunde til – så bør man ikke have Abengoa i porteføljen. På trods af den seneste tids turbulens har vi tillid til, at Abengoas initiativer vil kunne nedbringe gælden og den finansielle "leverage" (gearing) i de kommende kvartaler. Derfor fastholder vi anbefalingen ”Stærkt Køb” på 12 måneders sigt," skriver banken i et notat om Abengoas obligationsgæld.

Abengoas femårige obligationsudstedelse har i denne uge været handlet til en rekordhøj effektiv rente på 17,2 pct.

Novozymes-partner afviser sats på ung 2G-teknologi

Spaniere vinder storordre på belgisk biomasseprojekt

Abengoa åbner sit første kommercielle 2G-anlæg i USA

Novozymes-kunde leverer flot overskud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også