I den seneste tid har Statkraft spillet hovedrollen i en lettere barok tovtrækning om norske vindmølleparker. Først trak energiselskabet sig ud af to store midtnorske projekter, så trak det lidt i land, før det igen betakkede sig, inden det nu måske er tilbage som medinvestor, såfremt nye beregninger viser det lønsomt.

Nu vil Statkraft tilbage i Vestas-projekt

Men måske er Statkrafts vægelsind omkring vindenergi slet ikke så underligt endna. For at skandinavisk vind hidtil ikke er nogen guldgrube for energiselskabet viser regnskabet for andet kvartal med blodrød tydelighed. Her udgør nedskrivninger for 1,8 mia. norske kroner (1,5 mia. dk.) på nordmændenes svenske vindmølleparker således den altovervejende årsag til et samlet kvartalsunderskud på 2 mia. norske kroner.

Forventer lave elpriser

Statkraft er medejer af fem eksisterende svenske parker på samlet 255MW samt den 270MW store Björkhöjden Vindpark, der er under opførelse Det er forventninger om endnu lavere elpriser i de kommende år, der får selskabet til at foretage de massive afskrivninger, forklares det.

Det svenske møllemarked går i stå

Derudover er regnskabet negativt påvirket med 20 mio. norske kroner af dekonsolidering i selskabets britiske vindaktiviteter, mens omkostninger til en af de førnævnte norske måske-projekter, Fosen, ligeledes trækker den gale vej. I alt registrerede Statkraft i årets andet kvartal et underskud på vindkraftsforretningen på 1.916 mio. norske kroner mod 70 mio. i samme periode året før. Det på trods af en stigning i produktionen fra 0,4 til 0,5TWh.

Nordmænd i britisk havvind-offensiv; indtager 900 MW

Lavvande i indisk projekt

Det er ikke kun Statkrafts svenske vindmølleparker, der er blevet nedskrevet i andet kvartal.

Selskabet agerer som partnere i to forskellige vandkraftværker i Indien til en samlet kapacitet på 91MW, men også her presser fremtidige, lave elpriser værdien. Selvom netop vandkraft er svenskernes absolutte spidskompetence, tvinger prognoser for fremtidige elpriser selskabet til at nedskrive med 384 mio norske kroner.

Statkraft gik ind i Indien i 2004, og dengang var det planen, at man ville være et af landets største kraftproducenter. Statkrafts jv er placeret i selskabet Malana Power Company Limited med Indian LNJ Bhilwara Group som hovedaktionær.

Nye Statkraft-milliarder kan realisere kolossal vindmøllepark 

Tidligere har der været lagt an til storstilede vækstplaner i Indien, hvor man sammen med Tata Power ejer rettighederne til et potentielt kæmpeprojekt i regionen Himachal Pradesh.

Husk det underliggende resultat

Meget mere end en tør konstatering af kendsgerningerne blev det heller ikke til, da CFO Hallvard Granheim, udlagde resultatet.

"Nedskriver og kurspåvirkninger var med til at trække bundlinjen ned i minus 2 mia. Men husk, (...) at det underliggende resultat er solidt," lød det fra økonomidirektøren.

CEO Christian Rynning-Tønnesen kalder driftsresultatet "solidt" og henviser til det underliggende EBITDA på 2,6 mia. norske kroner.

"Det er en stigning på fire pct. i forhold til samme periode sidste år. Det er trods det faktum, at priserne i samme periode er faldet med 19 pct. målt i euro," siger han på en præsentation.

Han forklarer, at resultatet for en stor del skyldes en højere produktion af vandkraft.

Når den administrerende direktør henviser til det 'underliggende driftsresultat' skal det dog siges, at det er ret resultat af en talmanøvre, hvor værdien af volatile energifutures, og 'særlige engangsbegivenheder' er fratrukket. Heriblandt de massive nedskrivninger på de svenske vindparker.